Erhvervsgrunde i Fredericia Kommune
Fredericia Kommune har en enestående geografisk placering og infrastruktur og dermed en unik mulighed for at nå nye højder, når det gælder nationale og internationale klimamål. Vi vil sikre rammerne, så nye grønne energieventyr kan udfolde sig i Fredericia – Danmarks centrum.
Der er mange gode grunde til at placere din virksomhed i Fredericia. For eksempel er du tæt på kvalificeret arbejdskraft, og du får en god erhvervsservice. Fredericia Kommune har det nemlig som højeste prioritet at styrke Fredericia som en attraktiv by at drive virksomhed i, og du får derfor en hurtig, smidig og effektiv myndighedsbehandling. Kommunen arbejder tæt sammen med Business Fredericia for at sikre en god dialog.
Helt konkret har din virksomhed inden for 30-50 minutter i bil adgang til:
- Cirka 114.000 mennesker med en videregående uddannelse
- 107.000 med en erhvervsfaglig uddannelse
- Cirka halvanden million danskere bor inden for en times køretid fra Fredericia.