Boliggrunde i Mejlby - Solsiden
Mejlby
Mejlby er en hyggelig, lille landsby, som ligger i den sydvestlige del af Rebild Kommune – kun fem minutters kørsel fra motorvej E45. Her finder du et trygt og nært miljø for både børn og voksne.
Byen har tradition for godt sammenhold, og indbyggerne har sat nabohjælp i højsædet. I Mejlby behøver du aldrig lede længe efter en hjælpende hånd eller det haveredskab, du lige står og mangler.
Foreningsliv og aktiviteter
Centrum for meget af det sociale liv i byen er Mejlby Borger- og Kulturhus. Her holdes eksempelvis julemarkeder, fastelavnsfest, modeshows og dilettantteater, og det er også her, kroppen kan trænes med en omgang pilates.
Derudover har byen også en ugentlig netcafé, hvor du kan få hjælp til internettet eller hygge over en kop kaffe og et spil kort.
Skoler og pasningsmuligheder
I Mejlby er der kommunal dagpleje. Børnehaver og skoler findes i de nærliggende byer Haverslev og Ravnkilde.
Indkøb
Når der skal handles ind, findes der er gode indkøbsmuligheder i nabobyerne Haverslev, Nørager og Ravnkilde.
Idræt og foreninger: Læs mere på www.forening.rebild.dk
Rebild Kommune: Læs mere på www.rebild.dk
Byen har en gruppe på Facebook som du kan finde her: https://www.facebook.com/groups/1448650748719566