2e, Gatten By, Flejsborg (Hedegårdsvej 1, 9670 Løgstør)
Frist for indlevering af bud er tirsdag d. 17. marts 2026 kl. 10.00.
Vesthimmerlands Kommune udbyder matrikel nr. 2e, Gatten By, Flejsborg til salg
(tidl. Hedegårdsvej 1, 9670 Løgstør)
Vesthimmerlands kommune overtog grunden som et nedrivningsprojekt, og dette er nu fuldført. Grunden der er tilbage efter nedrivningen sendes derfor i udbud. Der er tale om matrikel 2e Gatten By, Flejsborg beliggende Hedegårdsvej 1, Løgstør.
Ifølge tingbogen er det fulde areal af begge matrikler 3681m2, heraf udgør vej 0m2.
Servitutter
Ejendommen udbydes med de rettigheder, servitutter og byrder der er tinglyst på ejendommen.
Køber har selv ansvarlig for at, grunden kan anvendes til det, som ønskes.
Køber skal respektere de allerede lyste servitutter.
Øvrige forhold i forbindelse med handlen
Grunden overtages som den er og forefindes.
- Køber er ansvarlig for at indhente de nødvendige tilladelser til ønsket brug af grunden.
Endvidere bærer køber risikoen for, at grunden kan anvendes til det ønskede. - Der er ifølge Region Nordjyllands oplysninger ingen forurening på grunden. Grunden er placeret indenfor områdeklassificeringen, hvilket betyder at jordflytning er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsens regler, herunder krav om analyser.
- Grunden må på ingen måde anvendes til oplag eller rod.
- Se yderligere i udbudsvilkår.
Sådan afgives af bud
Budgiver opfordres til at se hele udbudsmaterialet igennem inden der afgives bud. Det samlede materiale skal tages i betragtning inden der afgives bud. Bud der ikke opfylder konditionerne i udbudsmaterialet afvises.
Et korrekt afgivet bud er afgivet på budblanket i udbudsmaterialet, og indeholder bankaccept eller bankgaranti.
Der afgives bud på den blanket, der er en del af det samlede materiale.
Bud kan indgives på følgende måder:
Blanketten sendes sammen med bankaccept/garanti i en lukket kuvert til Vesthimmerlands Kommune, Post Box 67, 9600 Aars mærket ”Lukket bud – Hedegårdsvej 1”.
Blanketten afleveres sammen med bankaccept/garanti på Rådhuset, Vestre Boulevard 7, 9600 Aars i en lukket kuvert mærket ”Lukket bud – Hedegårdsvej 1”.
Blanketten kan tillige afgives sammen med bankaccept/garanti på salg@vesthimmerland.dk, dog skal blanketten til afgivelse af bud vedhæftes som pdf-fil. Det er ikke nok, at skrive buddet i mailen, det skal afgives på blanketten. I emnefeltet på mailen skrives ”Lukket bud – Hedegårdsvej 1”.
Uanset om kuverten sendes, mailes eller afleveres skal den være Vesthimmerlands Kommune i hænde senest tirsdag den 17. marts 2026 kl. 10.00. Det er tilbudsgiver der bærer risikoen for, at tilbuddet kommer rettidigt frem inden for fristen.
Det er tidspunktet for autosvar eller kvittering, der er gældende for, at tilbuddet er modtaget rettidigt. Bud, der indkommer på anden vis (end i kuvert eller via nævnte mailadresse), bud der ikke opfylder konditionerne for afgivelse af bud, eller bud der ikke indkommer rettidigt forkastes og tages ikke i betragtning i den samlede vurdering af indkomne bud.
De indkomne bud åbnes ikke i overværelse af budgiverne. De indkomne bud bliver vurderet af forvaltningen, inden de bliver behandlet politisk.
Der gøres opmærksom på at Økonomiudvalget kan forkaste alle bud.
Det samlede udbudsmateriale
Det samlede udbudsmateriale findes længere nede på siden.
Spørgsmål til udbuddet
Du er velkommen til at stille spørgsmål til udbudsmaterialet. Du kan stille dine spørgsmål til Vesthimmerlands kommune att. Grundsalg e-mail salg@vesthimmerland.dk. Eventuelle svar på spørgsmål til udbudsmateriale vil blive offentliggjort på kommunens grundsalgsside, sammen med udbudsmaterialet
Grunde oversigt
Udstykningsområde 2e, Gatten By, Flejsborg (Hedegårdsvej 1, 9670 Løgstør)
Vil du vide mere?
Tøv ikke med at kontakte os og få svar på dine spørgsmål.
Vi hjælper gerne med køb af grunde og rådgivning om købsprocessen.
Er du på jagt efter en projektgrund eller en nedlagt institution, så er her også muligheder.
Kontakt
Udviklingskonsulent Troels Bove
Telefon: 2023 1876