Responsive image

Løvsangervej

Unik byggegrund med udsigt over Skøjtesøen – centralt i Aars

På en af Aars’ mest attraktive beliggenheder udbydes nu en sjældent udbudt byggegrund, hvor arkitektur, natur og byliv mødes i en harmonisk helhed.

Grunden er beliggende på Løvsangervej 25–27, 9600 Aars (matrikel 1nq Bakgård, Aars) og omfatter et generøst areal på 1.242 m², ideelt til opførelse af en eksklusiv bolig. Her får du en direkte og uforstyrret udsigt over Skøjtesøen, som danner en smuk og stemningsfuld ramme om hverdagen – året rundt.

Beliggenheden er helt særlig:
Midt i Aars, men alligevel tilbagetrukket og rolig. En sjælden kombination, hvor du kan nyde naturens ro uden at gå på kompromis med byens faciliteter, indkøb, skole og kulturliv.

Denne grund henvender sig til den kvalitetsbevidste køber, der ønsker mere end blot en byggegrund – men en livsstil, et fristed og en mulighed for at skabe et hjem med karakter, udsigt og varig værdi.

En enestående mulighed for at realisere et personligt og arkitektonisk markant hjem på en af byens bedste placeringer.

Unik byggegrund med udsigt over Skøjtesøen – centralt i Aars

Ledende paragraf

Sådan afgives bud

Budgiver opfordres til at se hele udbudsmaterialet igennem inden der afgives bud. Det samlede materiale skal tages i betragtning inden der afgives bud. Bud der ikke opfylder konditionerne i udbudsmaterialet afvises.

Et korrekt afgivet bud er afgivet på budblanket i udbudsmateriale og indeholder bankaccept eller bankgaranti. Budgiver kan med fordel medsende en beskrivelse af budgivers tanker til og om boligbyggeriet, samt ønske til grunden, herunder om der ønskes en stor matrikel eller én af de to matrikler.

Der afgives bud på den blanket, der er en del af det samlede materiale. Blanketten sendes sammen med bankaccept/garant i en lukket kuvert til Vesthimmerlands Kommune, Post Box 67, 9600 Aars mærket ”Lukket: Løvsangervej, ” eller blanketten kan afleveres på Rådhuset, Vestre Boulevard 7, 9600 Aars i en lukket kuvert mærket ”Lukket: Løvsangervej ” Bud skal være Vesthimmerlands Kommune i hænde senest den onsdag. 17 april 2026 kl. 10.00. Bud, der kommer senere ind, afvises.

 

Bud kan tillige afgives på salg@vesthimmerland.dk, dog skal blanketten til afgivelse af bud vedhæftes som PDF-fil, tillige med bankaccept/garanti. Det er ikke nok, at skrive buddet i mailen, det skal afgives på blanketten. I emnefeltet på mailen skrives ”Lukket: Løvsangervej

Det er tilbudsgiver der bærer risikoen for, at tilbuddet kommer rettidigt frem inden for fristen. Det er tidspunktet for autosvar eller kvittering, der er gældende for, at tilbuddet er modtaget rettidigt.

 

Bud skal angives uden forbehold og skal angives med et bestemt beløb. Der kan ikke afgives bud med

variable beløb som eksempelvis "højeste bud + x kr.”

Flere bud på samme pris

Hvis to eller flere tilbudsgivere har afgivet lige høje bud, vil kommunen indhente overbud. Hvis ingen af budgiverne ønsker at give overbud, foretager kommunen en lodtrækning mellem budgiverne, der har samme og højeste bud.

Behandling af indkomne bud

Alle bud, der er kommet ind korrekt og til rette tid, åbnes onsdag. 17 april 2026 kl. 10.00.. Åbningen af bud sker ikke i overværelse af de, som har givet bud. Vesthimmerlands Kommune gør opmærksom på at budgiver er forpligtet af sit bud i 2 måneder fra budsfristen.

Når beslutningen fra Økonomiudvalget er tilgængeligt, får budgiverne besked om udfaldet på deres individuelle bud. Der bliver givet besked via mail eller digital post.

Buddene bliver behandlet på et lukket punkt på Økonomiudvalgsmødet. Det betyder, at offentligheden ikke får kendskab til, hvilke bud der er givet og hvem bud er modtaget fra.

Vesthimmerlands Kommune forbeholder sig retten til at forkaste alle indkomne bud.

Grunde oversigt

Udstykningsområde Løvsangervej

Vil du vide mere?

Tøv ikke med at kontakte os og få svar på dine spørgsmål.

Vi hjælper gerne med køb af grunde og rådgivning om købsprocessen.

Er du på jagt efter en projektgrund eller en nedlagt institution, så er her også muligheder.

Kontakt
Udviklingskonsulent Troels Bove
Telefon: 2023 1876 

Send en mail