Spring over kort (Tryk Enter)

Grunde

Florvang, Vester Hassing

I et naturskønt område i Vester Hassing udbyder Aalborg Kommune nu 24 attraktive byggegrunde til salg.

Lokalplanområdet ligger i den nordlige del af Vester Hassing. Området strækker sig fra den eksisterende bæk i nordøst til Irisvej i sydvest. Mod syd afgrænses området af eksisterende ejendomme og mod nord af det åbne land.

Der er ikke byggepligt på grundene.

Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb.
Købstilbud modtages, indtil der er indgået aftale om salg.
Grundene sælges på grundlag af indkomne acceptable købstilbud.

Kontaktoplysninger
For yderligere oplysninger om arealet, kan I kontakte: Lene Morthensen på
tlf.: 25202346 eller mail: lene.morthensen@aalborg.dk.

Billede af udstykningen

Billede af udstykningen

2017-001643-390
22. januar 2026

Beskrivelse

I et naturskønt område i Vester Hassing udbydes nu 24 attraktive byggegrunde til salg.

Grundene ligger i et boligområde inden for lokalplan 2.21 ”Lokalplan for et boligområde ved Irisvej og Skovhusvej, Vester Hassing” (se bilag). Herudover er de omfattet af kommuneplanramme 9.1.B4 – Midtbyen (se bilag)

Lokalplanområdet ligger i den nordlige del af Vester Hassing. Området strækker sig fra den eksisterende bæk i nordøst til Irisvej i sydvest. Mod syd afgrænses området af eksisterende ejendomme og mod nord af det åbne land.

Grundene er beliggende på adresserne Florvang 101-115 (ulige numre), 141-155 (ulige numre) og 177-191 (ulige numre) som vist på salgsridset (se bilag). Grundenes ca. størrelser er ligeledes vist på salgsridset.

Grundene er ikke endeligt udstykket endnu, men de får en dimension og afgrænsning, som vist på salgsridset. Aftale om salg er betinget af Geodatastyrelsens godkendelse af udstykningen.

Grundene sælges med de samme rettigheder og forpligtelser, hvormed de har tilhørt sælgeren, herunder eventuelle rettigheder og forpligtelser over for grundejerforening og forsyningsselskaber.

Grundene er ikke selvstændigt vurderet. Vurderingsansættelsen vil finde sted efter endt udstykning.

Bebyggelse m.m. – lokalplan og grundejerforening

De udbudte byggegrunde er omfattet af delområde A, B og D i lokalplan 2.21 ”Lokalplan for et boligområde ved Irisvej og Skovhusvej, Vester Hassing” (se bilag)”, som fastlægger anvendelsen og rammerne for bebyggelsen af grundene således:

Områdets anvendelse
Område A og B må kun anvendes til boligformål i form af helårsbeboelse. Bebyggelsen skal opføres som åben-lav.

Område D udlægges til fælles opholds- og friareal.

Udstykningsforhold
Parcelhusgrunde må ikke udstykkes mindre end 700 m².

Vej- og stiforhold
Der skal laves 2 p-pladser pr. bolig ved åben/lav boliger.

Parkering af last- eller rutebiler er ikke tilladt i området.

Bebyggelsens omfang og placering
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for den enkelte ejendom.

Bygninger må opføres i 2 etager og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m.

I delområde D kan der etableres mindre bygninger på op til 30 m² til fælles formål. Der kan max. etableres 2 af sådanne bygninger.

Bebyggelsens ydre fremtræden
Bygninger skal så vidt muligt opføres på et bæredygtigt grundlag. Det indebærer, at miljøhensyn skal forsøges indarbejdet i byggeprojektet, f.eks. overvejelser om bygningens varmeforbrug/tab eller materialers miljøbelastning.

Til udvendige bygningssider skal anvendes: ”naturlige materialer” – træ, tegl, pudset væg osv. Andre materialer kan anvendes på mindre bygningsdele. Glas kan anvendes for at udnytte passiv solvarme.

Ingen form for skiltning må finde sted.

8. Ubebyggede arealer
Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lign. gives et ordentlig udseende. Oplagring udenfor bygninger eller udenfor dertil indrettede, tæt hegnede arealer må ikke finde sted.

På alle fællesarealer skal anvendes lokale hjemmehørende danske træer og buske.

10. Grundejerforening
Der skal oprettes grundejerforening med medlemspligt for ejendomme inden for lokalplanens område.

Grundejerforeningen skal oprettes, når 50 % af de udstykkede grunde er solgt, eller når byrådet kræver det.

Grundejerforeningen skal forestå anlæg, drift og vedligeholdelse af fælles opholdsarealer, beplantningsbælter.

Grundejerforeningen skal forestå vedligeholdelse og renholdelse af stier i området.

Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af byrådet.

Se lokalplanens øvrige bestemmelser omkring bebyggelsens omfang m.m.

Diverse

Information om grundejerforening
Grundejerne på Irisvej 30-52 har allerede oprettet Grundejerforeningen Stadionparken for deres del af planområdet, da boligerne i dette område er fra 00’erne og 10’erne.

Ejerne af matr.nr. 35ap, V. Hassing By, V. Hassing har ytret ønske om en grundejerforening for deres areal. Samtidig giver det mening, at parcelhusgrundene på det kommunale areal er omfattet af en separat grundejerforening.

Løsningen, alle kan blive enige om og er fortalere for, kan derfor være 3 grundejerforeninger i stedet for lokalplanens ene.

Uanset hvad, skal der laves aftale mellem gruppen af grundejere på det kommunale areal og ejerne af matr.nr. 35ap, V. Hassing By, V. Hassing angående drift og vedligeholdelse af den fælles adgangsvej og beplantningsbæltet mellem arealerne.

Dispensation fra lokalplanen
Den 29. april 2022 er der givet dispensation fra §§2.2, 3.1. 3.4, 5.1, 5.2, 6.4 og 8.3 i lokalplan 2.21 (se bilag).

Der er dispenseret fra lokalplanen således, at delområdegrænserne og facadebyggelinjerne ikke skal tages i betragtning.

Desuden er der allerede i forbindelse med bebyggelsesplanen for området syd for Florvang dispenseret til flytning af vejadgangen (se lokalplanens bilag 2) således, at vejadgangen til arealet bliver i det sydøstlige hjørne.

Beplantningsbælte mod syd
Ifølge lokalplanen skal det eksisterende læbælte i den sydlige afgrænsning af den kommunale byggemodning bevares.

Der er dispenseret fra lokalplanens §8.3, så det er muligt at fælde læbæltet og plante et nyt. Det er en forudsætning, at der plantes et nyt læbælte, såfremt beplantningen fældes. Fældning af læbæltet kan kun ske efter skriftlig aftale med Aalborg Kommune.

Der foreligger et forslag til beplantningsbælte, som skal etableres, når det eksisterende bælte er fjernet (se bilag). Fældning og plantning af et nyt læbælte skal ske samlet og kan ikke ske etapevis.

Beplantningsbælte mod øst
Langs lokalplanområdet mod Krogensvej 43 er der et eksisterende beplantningsbælte, som er ca. 3,8 m bredt fra skel mod Krogensvej 43.

Beplantningsbæltet skal bevares.

Der må ikke ske jordbearbejdning inden for træernes drypzone. Dryp-zonen fastlægges til 3,8 m fra skel som bredden på selve beplantningsbæltet (se respektzone til beplantningsbælte på salgsridset).

Beplantningsbæltet skal beskyttes under byggeri med hegning langs drypzonen.

Beplantning – generelt
I skel, som grænser ud imod fællesarealer, stier eller veje, må kun etableres levende hegn.

Hegnet må max. have en højde på 1,80 m og skal etableres på egen grund.

Buske/hæk kan suppleres af trådhegn på indersiden, som er samme højde eller lavere end det levende hegn i udvokset tilstand, så det ikke er synligt fra offentligt tilgængelige arealer.

Fælles opholdsarealer
De fælles opholdsarealer skal beplantes med varierende beplantning og indrettes til ophold og aktiviteter.

De fælles opholdsarealer skal udgøre min. 10% af det kommunale byggemodningsareal.

Det skal fortsat være muligt at gå langs det offentlige vandløb (Spænsig Bæk).

Vejadgang
Grundene skal vejbetjenes via Florvang.

Vejadgang til området skal ifølge lokalplanen ske fra Irisvej over matr.nr. 35ap, V. Hassing By, V. Hassing.

Der er dispenseret fra lokalplanen til placering af vejadgang således, at vejen er placeret langs den østlige afgræsning af matr.nr. 35ap, V. Hassing By, V. Hassing fremfor indrykket på matr.nr. 35ap, V. Hassing By, V. Hassing.

Vejadgangen er etableret som en privat fællesvej.

Den del af vejen, som er beliggende på matr.nr. 35ap, V. Hassing By, V. Hassing, skal finansieres af Aalborg Kommune og ejeren af matr.nr. 35ap, V. Hassing By, V. Hassing ud fra en fordelingsnøgle.

Fordelingsnøglen fastsættes i forhold til antallet af boliger, som benytter den private fællesvej som adgangsvej.

Fremtidig drift og vedligeholdelse af adgangsvejen på matr.nr. 35ap, V. Hassing By, V. Hassing skal finansieres af grundejerne i den kommunale udstykning og ejeren af matr.nr. 35ap, V. Hassing By, V. Hassing ud fra fordelingsnøglen.

Fremtidig drift og vedligeholdelse af den private fællesvej i den kommunale udstykning skal finansieres af de kommende grundejerne i udstykningen.

Køber af en grund skal selv bekoste anlæg af indkørsel/overkørsel til grunden.

Beskyttet natur
Arealet langs det beskyttede vandløb (Spænsig Bæk) længst mod nord er beskyttet natur (§3) i form af mose.

Den beskyttede mose skal respekteres, men er ikke til hinder for etablering af boliger på arealet, så længe der ikke foretages ændringer i tilstanden af mosen. Ellers kræver det at Aalborg Kommune giver dispensation hertil.

Byggemodningen af Florvang har taget højde for udpegningen.

Beskyttet vandløb
Der findes et offentlig vandløb (Spænsig Bæk) i den nordøstlige afgrænsning af arealet. Vandløbet er et beskyttet vandløb (§3).

Vandløbet afkaster ikke åbeskyttelseslinje.

Vandløbet skal respekteres, men er ikke til hinder for etablering af boliger i lokalplanområdet, så længe der ikke foretages ændringer i tilstanden af vandløbet.

Såfremt tilstanden af vandløbet ønskes ændret, kræver det at Aalborg Kommune giver dispensation hertil.

Der skal afses et areal langs vandløbet til vedligeholdelse.

Byggemodningen af Florvang har taget højde for udpegningen.

Grønne og rekreative interesser i og ved byerne
Arealet langs vandløbet er omfattet af et bælte til grønne og rekreative interesser i og ved byerne, jf. kommuneplanens retningslinje (se link).

Byggemodningen af Florvang har taget højde for udpegningen.

Kirke
Arealet er beliggende inden for fjernbeskyttelseszonen til Vester Hassing Kirke samt i indsigtskilen til kirken, jf. kommuneplanens retningslinje (se links).

Hele Vester Hassing by er beliggende inden for afgrænsningerne.

Beliggenheden vurderes ikke at begrænse byggeriet på Florvang, da bebyggelse max. må have en højde på 8,5 m som den omkringliggende bebyggelse.

Husdyrhold
Arealet ligger inden for 3 buffere på 2.500 m fra et landbrug med husdyrhold, se kommuneplanens retningslinje (se link).

Drikkevandsinteresser
Arealet er beliggende i et område med drikkevandsinteresser, jf. kommuneplanens retningslinje (se link).

Arealet har landbrugsnotering som ”Landbrug uden bygning”.

Arkæologi
Arealet er frigivet for arkæologi efter en arkæologisk forundersøgelse (se bilag). Skulle man mod forventning alligevel støde på fund eller anlægsspor af mulig kulturhistorisk interesse under anlægsarbejdet, skal dette straks indstilles og museet underrettes. Omkostningerne i forbindelse med eventuelle arkæologiske undersøgelser afholdes i så fald af Slots- og Kulturstyrelsen.

Deklarationer
Ejere og bygherrer er selv ansvarlige for overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan f.eks. dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område.

Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten og på eventuelle kortbilag.

Se tingbogsoplysning og servitutredegørelse under bilag.

Mindstepriser

Mindstepriserne for grundene er fastsat således:

Florvang 101-115, 141-147, 189 samt 191 til 645.000 kr. inkl. moms.

Florvang 149-155, 177, 179 samt 183-187 til 595.000 kr. inkl. moms.

Florvang nr. 181 til 545.000 kr. inkl. moms.

Hertil kommer udgifter til tilslutningsafgifter, som anført nedenfor.

I købesummen er inkluderet den almindelige byggemodning af området, herunder anlæg af kloakker og tilslutning til kloaksystemet samt veje og stier med tilhørende belysning. Færdiggørelse af vejbelægning og beplantning vil dog først ske, når bebyggelsen i hovedsagen er tilendebragt. Vejbelysningen opsættes i forbindelse det igangværende byggemodningsarbejde.

Grundene er i øvrigt byggemodnet til bebyggelse med énfamiliehuse og kan bebygges straks efter Geodatastyrelsens godkendelse af udstykningen.

Købstilbud og overtagelse

Grundene sælges på grundlag af de indkomne acceptable tilbud.

Overtagelsesdagen fastsættes ved nærmere aftale, dog kan grundene tidligst overtages, når Geodatastyrelsen har godkendt udstykningen, hvilket forventes i efteråret 2022.

Købstilbud modtages, indtil der er indgået aftale om salg. Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb.

Overtagelsesdagen fastsættes ved nærmere aftale. Sælger forudsætter, at køber overtager ejendommen snarest muligt efter Geodatastyrelsens godkendelse.

Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Der kan således ikke afgives tilbud med variable beløb som eksempelvis ”højeste bud + x kr.”. 

Ved afgivelse af købstilbud skal du anvende selvbetjeningsløsningen "Indsend købstilbud på en grund/ejendom", som du finder under "Fold alle ud".

Grundene sælges enkeltvis for højeste bud over mindsteprisen. Tilbudsgivere kan således ikke forvente at kunne afgive bud mere end én gang.

Der kan kun afgives købstilbud på det antal grunde, tilbudsgiver ønsker at købe. Tilbudsgiver kan således ikke prioritere sine tilbud.

Hvis to eller flere tilbudsgivere har afgivet lige høje tilbud på den samme grund, vil kommunen søge at indhente overbud. Hvor et højeste bud ikke kan fremkaldes ved at indhente overbud, kan kommunen foretage lodtrækning mellem de bydende eller vælge frit mellem tilbuddene.

Aalborg Kommune er ikke forpligtet til at sælge ejendommene (til den udbudte mindstepris), men kan forkaste samtlige tilbud eller vælge frit imellem de afgivne tilbud eller søge at opnå overbud. Snarest efter tilbudsfristens udløb tager Aalborg Kommune stilling til de afgivne tilbud og meddeler foreløbig accept eller afslag eller søger at opnå overbud.

Købesummen skal betales kontant senest pr. overtagelsesdagen. Købesummen forrentes fra forfaldstidspunktet og indtil betaling sker med sædvanlig morarentesats, for tiden 9,75 % p.a.

Tilslutningsafgifter

Købesummen omfatter ikke intern byggemodning af grundene, herunder tilslutningsbidrag og udgifter forbundet med tilslutning, ledningsetablering og stik, idet samtlige udgifter af denne art skal betales af køber uden for købesummen.

Oplysninger om tilslutningsmuligheder og præcise tilslutningsafgifter fås ved henvendelse til de pågældende forsyningsselskaber.

Uden for købesummen betales tilslutningsafgifter i henhold til nedenstående. Alle beløb er inklusive moms medmindre andet er anført.

Vandforsyningsplanlægning
Området ligger uden for indvindingsopland og kildepladszone til alment vandværk.

Spildevandsplanlægning
Grundene ligger inden for den gældende spildevandsplans kloakopland i et område, der er planlagt separatkloakeret.

El
Tilslutningsbidraget udgør p.t. kr. 23.500,00 inkl. moms.

Tilslutningen gælder for installationer indtil 25 ampere.

Betaling skal ske direkte til Aalborg Kommune i forbindelse med skødeskrivning.

Spørgsmål om tilslutning til el skal rettes til: Nord Energi, Ørstedsvej 2, 9800 Hjørring, tlf. 99245656, www.nordenerginet.dk

Vand
Tilslutningsbidraget udgør p.t. 25.000,00 kr. inkl. moms.

Tilslutning til vand aftales med Vester Hassing Vandværk.

Betaling skal ske direkte til Aalborg Kommune i forbindelse med skødeskrivning.

Spørgsmål om tilslutning til vand skal rettes til: I/S Vester Hassing Vandværk, Drosselvej 82, V. Hassing, 9310 Vodskov, tlf. 21490841, www.vesterhassingvand.dk

Varme
Tilslutning til Aalborg Forsyning, Varme, på et enfamilieshus op til 500 m2 er kr. 29.500,00 inkl. moms. Prisen er inkl. 25 meter stikledning. Hvis stikledningen fra skel til hovedventiler overstiger 25 meter, tillægges pris pr. løbende meter stikledning, jf. takstblad.

Såfremt der er betalt byggemodningsbidrag for udstykningen, er prisen for tilslutning kr. 19.000,00. Prisen er inkl. 25 meter stikledning. Hvis stikledningen fra skel til hovedventiler overstiger 25 meter, tillægges pris pr. løbende meter stikledning, jf. takstblad.

Køber skal selv kontakte Aalborg Forsyning, Varme for tilbud, etablering og afregning af tilslutningen.

Aalborg Forsyning, Varme kan kontaktes på 99 82 82 99.

Der skal betales et kraftvarmetillæg pr. m2 beregningsareal på 6,98 kr. Tillægget bortfalder pr. 31/12 2037.

Spørgsmål om tilslutning til fjernvarme skal rettes til: Aalborg Varme A/S, Norbis Park 100, 9310 Vodskov.

Kloak
Tilslutningsbidraget udgør p.t. 81.120,00 kr. inkl. moms.

Betaling skal ske direkte til Aalborg Kommune i forbindelse med skødeskrivning.

Grundene er separatkloakeret. Tilslutning til kloaksystemet skal ske efter nærmere aftale med Aalborg Kloak A/S.

Køber skal selv afholde udgifterne til kloakbidrag i henhold til betalingsvedtægten.

Når ejendommen er tilsluttet kloakken, betales et vandafledningsbidrag pr. forbrugt m3. Beløbet reguleres årligt.

Stikledninger inden for grundgrænsen skal vedligeholdes af grundejer.

Spørgsmål om tilslutning til kloaksystemet skal rettes til: Aalborg Kloak A/S, Norbis Park 100, 9310 Vodskov.

Diverse stik

Ved kommunens foranstaltning er der ført stik for kloak, vand og fiber ind på grundene.

Fjernvarme er ført frem til grundene.

Der er ført el ind på grundene.

Spørgsmål til ledninger og stikplaceringer kan rettes til de respektive ledningsejere.

Jordbundsforhold

Grundene sælges ubebygget, således som de er og forefindes, inkl. evt. befæstelse, træer, beplantning m.v.

Der er udført 2 geotekniske undersøgelser af jordens bæreevne i området (se bilag). Med de trufne bundforhold kan der som udgangspunkt gennemføres en direkte fundering med undtagelse af nr. 181.

Sælger henviser køber til at gennemgå de geotekniske rapporter for nærmere oplysninger om de trufne jordbundsforhold på de enkelte grunde og yderligere anbefalinger, forinden afgivelse af tilbud. Det anbefales ubetinget køber at gennemføre yderligere geotekniske undersøgelser, inden bebyggelse planlægges og iværksættes. Undersøgelserne bør omfatte supplerende boringer/prøvegravninger og kontrol under udgravningsarbejdet.

Ved prisfastsættelsen er der taget højde for grundenes jordbundsforhold og bæreevne mv. Køber kan således som udgangspunkt ikke fremsætte krav af nogen art, herunder krav om afslag i købesummen, som følge jordbundsforholdene på de enkelte grunde og meromkostninger til fundering af ny bebyggelse.

Køberen kan således ikke gøre noget ansvar eller krav gældende overfor sælger, såfremt jordbundsforholdene på grunden nødvendiggør ekstra fundering, herunder særlige udgifter til fjernelse af muld, udførelse af sandpude, armering af fundamenter, eller etablering af dræn mv.

Såfremt der måtte vise sig væsentlige jordbundsmangler, udover hvad der må forventes efter de ovenfor beskrevne forhold og den geotekniske rapport, vil spørgsmålet om en eventuel økonomisk kompensation blive afgjort efter dansk rets almindelige regler om afslag for væsentlige mangler.

OBS! Hvis du i forbindelse med et kommende byggeri konstaterer forhold, som du mener, kan berettige til et afslag, skal du straks kontakte kommunen. I modsat fald risikerer du at miste din ret til at kræve afslag.

Forurening

Grundene er ikke beliggende i et område klassificeret som lettere forurenet jord efter Jordforureningslovens §50a.

Sælger er i øvrigt ikke bekendt med grundens forureningstilstand.

Sælger fralægger sig ethvert ansvar for, at der på grunden kan være lettere forurenet jord, jf. Jordforureningslovens § 2, stk. 2 og bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord. Køber kan således ikke fremsætte krav i anledning af forekomster af lettere forurenet jord på grunden.

Køber kan endvidere ikke fremsætte krav som følge af udgifter forbundet med anmeldelse og dokumentation i forbindelse med jordflytning fra grunden, jfr. bekendtgørelse nr. 1479 af 12.12.2007.

Såfremt grunden mod forventning viser sig at være forurenet med andet end lettere forurenet jord, bør køber straks rette henvendelse til sælger. Såfremt der konstateres væsentlig forurening på grunden, betaler sælger, efter forudgående skriftlig aftale herom, forøgede opgravnings-, bortkørsels- og tilfyldningsudgifter og/eller eventuelle andre afværgeforanstaltninger, som er nødvendiggjort som følge heraf under hensyn til den forudsatte anvendelse.

Sælger fralægger sig dog ethvert ansvar for alle indirekte tab som følge af enhver forurening på grunden, herunder tab som følge af eventuel forsinkelse af byggeri på grund af iværksættelse af eventuel oprensning eller andre afværgeforanstaltninger før eller under byggeriets gennemførelse. En sådan mulig risiko bør imødegås i forbindelse med udarbejdelse af projekt og udbudsmateriale for det forberedte byggeri.

Øvrige oplysninger

Grundene sælges i øvrigt, som de er og forefindes, uden noget ansvar for Aalborg Kommune.

Der tages forbehold for ændringer af de beskrevne forhold, herunder de angivne tilslutningsafgifter.

Omkostninger

Aalborg Kommune udfærdiger og ekspederer skøde. For denne ydelse betaler køber til sælger kr. 2.032,- inkl. moms. Derudover afholder køber tinglysningsafgiften. Afgiften er på kr. 1.850,- + 0,6% af købesummen (oprundet til nærmeste hundrede).

Udgiften opkræves af sælger samtidig med opkrævning af købesummen.

Købere, som ønsker advokatbistand, må selv afholde samtlige udgifter hertil.

Aalborg Kommune betaler landinspektøromkostningerne til udstykning af grundene.

Købstilbud

Vil du købe en grund, skal bud indsendes via selvbetjeningsløsningen ”Indsend købstilbud på en grund/ejendom”, som du finder på nedenfor under ”Fold alle ud”.

Når der afgives købstilbud, vil du/I modtage en kvitteringsmail på dit/jeres købstilbud i din/jeres e-boks. Hvis kvitteringsmail ikke modtages, er afgivelse af købstilbud ikke foretaget korrekt.
Vær opmærksom på at undervejs i afgivelse af købstilbuddet, skal du/I indtaste MitID flere gange.

Aalborg Kommune modtager kun købstilbud gennem selvbetjeningsløsningen. Købstilbud indsendt til Aalborg Kommune pr. brev eller mail tages ikke i betragtning.

Fortrydelsesret

Kan vi acceptere dit tilbud, fremsender vi en skriftlig accept til dig. Indtil dette tidspunkt kan du frit tilbagekalde dit tilbud.

Er ejendommen hovedsagelig bestemt til beboelse for køberen gælder en fortrydelsesret efter lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Fortrydelsesretten er beskrevet nedenfor under "Oplysning om fortrydelsesret".

Oplysning om fortrydelsesret ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Justitsmin. bek. nr. 950 af 8. december 1995.

Bekendtgørelsens bilag 1

Oplysning om fortrydelsesret

De kan træde tilbage fra (fortryde) en aftale om køb af fast ejendom, hvis De opfylder de betingelser, der fremgår af dette bilag. De nærmere regler om fortrydelsesretten findes i kapitel 2 i lov nr. 391 af 14. juni 1995 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og i bekendtgørelse nr. 950 af 8. december 1995 om op- lysning om fortrydelsesret ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

1.  Generelle betingelser

1.1.   Fortrydelsesfristen

Hvis De vil fortryde Deres køb, skal De give sælgeren eller dennes repræsentant, f.eks. en ejendoms- formidler, skriftlig underretning herom inden 6 hverdage. 6-dages fristen regnes fra den dag aftalen ind- gås, uanset om aftalen er betinget af et eller flere forhold. Ved beregning af fristen medregnes ikke lør- dage, søndage, helligdage og grundlovsdag.
Hvis aftalen indgås ved, at De accepterer et salgstilbud fra sælgeren, regnes fristen dog fra den dag, hvor De er blevet bekendt med sælgerens tilbud.
Underretning om, at De vil fortryde købet, skal være kommet frem til sælgeren eller dennes repræsen- tant, f.eks. en ejendomsformidler, inden fristens udløb.

1.2.   Betaling af godtgørelse til sælgeren

Hvis De vil fortryde købet, skal De endvidere betale et beløb (godtgørelse) på 1 procent af den aftalte (nominelle) købesum til sælgeren.
Dette beløb skal være betalt inden udløbet af 6-dages fristen. Hvis købsaftalen er indgået eller formidlet for sælgeren af en ejendomsformidler, kan denne modtage beløbet på sælgerens vegne.
De skal dog ikke betale det nævnte beløb, hvis sælgeren har opført ejendommen med salg for øje, eller hvis sælgeren har solgt ejendommen som led i sit hovederhverv.

2.   Andre betingelser

2.1.   Hvis De har taget ejendommen i brug

Hvis De har taget ejendommen i brug, f.eks. ved at flytte ind eller lade håndværkere udføre arbejde på ejendommen, skal De inden 6-dages fristens udløb stille ejendommen til sælgerens disposition.
Hvis De har foretaget fysiske indgreb, f.eks. håndværksmæssige ændringer, eller andre forandringer på ejendommen, skal De inden 6-dages fristens udløb tilbageføre ejendommen til væsentlig samme stand som før indgrebet eller forandringen.
Hvis De eller andre, der har haft adgang til ejendommen i Deres interesse, har beskadiget eller forringet ejendommen på anden måde, skal De inden 6-dages fristens udløb udbedre forholdet, medmindre be- skadigelsen eller forringelsen er hændelig.

2.2.   Hvis købsaftalen er blevet tinglyst

Hvis købsaftalen er blevet tinglyst, skal De inden 6-dages fristens udløb sørge for, at aftalen kan blive aflyst igen.
Hvis De selv har anmeldt skødet til tinglysning, skal De således fremsende begæring til tinglysningskon- toret om at få aftalen aflyst. Hvis det er sælgeren, som har sørget for tinglysning af skødet, skal De fore- tage det fornødne til aflysning af aftalen, f.eks. kvittere skødet til aflysning.

Kontakt os endelig ved spørgsmål.
Du kan skrive sikkert til Aalborg Kommunes grundsalg via NemID

Aalborg Kommune beskytter dine data, når du skriver til kommunen via grundsalgssiden. Læs her hvordan.

For at afgive et købstilbud på en eller flere grunde i Aalborg kommune, skal du gennemføre denne selvbetjeningsløsning

Når der afgives købstilbud, vil du/I modtage en kvitteringsmail på dit/jeres købstilbud i din/jeres e-boks. Hvis kvitteringsmail ikke modtages, er afgivelse af købstilbud ikke foretaget korrekt.
Vær opmærksom på at undervejs i afgivelse af købstilbuddet, skal du/I indtaste MitID flere gange.