Budstedparken
Erhvervsområde i Støvring
Erhvervsgrundene i det nye erhvervsområde mellem Støvring og Sørup udbydes. Se de nærmere vilkår i udbudsmaterialet.
En grund, der er markeret som reserveret, er det stadig muligt at afgive bud på. Modtager kommunen et bud på en reserveret grund, får både den, der har reservationen og den nye tilbudsgiver mulighed for at afgive nyt bud. Den der i forvejen har reservationen, får ikke kendskab til det indkomne købstilbud. Den der byder højest får herefter endelig købsaftale på grunden.
Det koster et gebyr på kr. 25.000,00 at reservere en erhvervsgrund. Bliver handlen endelig, fragår de kr. 25.000,00 i købesummen. Bliver handlen ikke gennemført, tilbagebetales gebyret ikke.
Tilbud skal afgives ved at udfylde Købsaftaleblanketten som er vedlagt udbudsmaterialet. Alle felter i købsaftaleblanketten skal udfyldes, så det sikres, at tilbuddet opfylder udbudsbekendtgørelsens krav til tilbuddet.
Den udfyldte købsaftaleskabelon skal fremsendes elektronisk pr. mail til raadhus@rebild.dk