I Nordfyns Kommune har vi smukke kyster, grønne vidder, flotte skove – og masser af plads. Vores mange lokalsamfund danner rammen om en tryg og aktiv hverdag for både børn og voksne, og der er aldrig langt til gode indkøbsmuligheder.
På det kommunale område kan Nordfyns Kommune tilbyde gode idræts- og kulturfaciliteter og et højt serviceniveau i kommunens institutioner og skoler. Nordfyns Kommune har knap 30.000 indbyggere. Men vi har plads til flere.
Som tilflyttere til Nordfyn vil I opleve, at alle muligheder er åbne, og at det er her, drømmene kan gå i opfyldelse.
Vi har attraktive byggegrunde mange steder i kommunen, hvor skov og strand kan komme til at ligge lige uden for vinduerne.
Find det sted, I synes passer bedst til jeres familie og byg jeres drømmehus.
Vi byder dig derfor velkommen til Nordfyns Kommunes grundsalg, hvor du kan få et overblik over steder, størrelser og priser på grundene.
Velkommen til Nordfyns Kommune, hvor vi har attraktive byggegrunde til salg til fornuftige priser
Der er gode grunde til at placere din virksomhed i Nordfyns Kommune
Nordfyn er et attraktivt sted at bygge din erhvervsejendom. Her er god plads med masser af muligheder, og samtidig er du tæt på en af kommunens byer. Vi har også en god infrastruktur med kort afstand til motorvejen, Odense og Trekantsområdet.
Task Force Erhverv
Én indgang 24-7 - Så er du hurtigt videre
I vores kommune er det nemt at starte, vækste og udvikle din virksomhed.
Du kan kontakte Task Force Erhverv på tlf. 64 82 81 02 eller mail taskforce-erhverv@nordfynskommune.dk.
Vi kan hjælpe dig, når du vil:
udvide eller bygge om
etablere en virksomhed
købe en erhvervsgrund
finde erhvervslejemål
høre om mulighederne som erhvervsdrivende i kommunen
ansætte arbejdskraft
flytte din virksomhed
søge godkendelse eller tilladelse
have hjælp til at skabe overblik
Kontakt kommunen for pris og info.