
Nordre Markvej og Hvidtjørnevej
-
2. etape af udstykning i smukke Valsgård.
-
Tilslutning til vand, el og kloak er inkluderet i grundens pris.
-
Der er nedlagt fiber og antenne i området.
-
Byg op til to etager og 8,5 meter i højden.
-
Byggepligt indenfor 3 år.
Nordre Markvej og Hvidtjørnevej etape 2
Byg i en bynær landsby, der har det hele.
Nu har du mulighed for at købe en byggegrund fra 2. etape af denne byggemodning i populære Valsgård.
Valsgård er en hyggelig landsby ved Hobro med sportsplads, gode indkøbsmuligheder og et meget aktivt foreningsliv. Du kan spille alt lige fra basket og badminton til billard. I byens velholdte forsamlingshus kan du holde dine familiefester, men også deltage i øl- og vinsmagning, banko og julemarkeder.
I grønne omgivelser ligger Valsgård Skole, som har 270 elever fordelt pa to spor. Skolen har tilknyttet en SFO, så der er mulighed for pasning efter skoletid for de mindste. Valsgård har også flere forskellige børnehaver, og det hele ligger i gåafstand fra udstykningen.
Valsgård ligger midt i Nordjyllands skønne natur. Her er masser af frisk luft og muligheder for at gå på opdagelse i de enestående Bramslev Bakker, nyde solnedgangen ved Mariager Fjord, gå en tur langs Valsgård Bak eller smide snøren ud i Kielstrup Sø. Området ved Kielstrup Sø er desuden også et yndet sted for fugleinteresserede.
Der er blot seks kilometer til Hobro, og snupper du jernhesten, kan du cykle via oplyst cykelsti hele vejen. E45 ligger få minutters kørsel væk, og herfra er der 30 minutter til Randers, 45 minutter til Aalborg og knap en time til Aarhus. Du kan også hoppe på bussen, for Valsgård har gode busforbindelser til de omkringliggende byer.
Maxi-parcellerne på Nordre Markvej er fra 1700- ca. 1900 kvm,. Grundene giver ekstra muligheder for udfoldelser. Måske skal du have en spændende have, et særligt stort hus, et garageanlæg eller en drøm af et værksted.
Reservation
Det er ganske uforpligtende at være skrevet op på interesse listen for en parcelhusgrund ved Mariagerfjord Kommune. Du kan være skrevet op på grunden i 4 uger af gangen, og du kan altid forlænge med yderligere 4 uger.
Hvis der er andre, der henvender sig for at købe grunden, har vi pligt til at sælge til højestbydende. Det vil sige, at grunden kommer i budrunde, hvis der er flere interesserede. Også selvom du er skrevet op på interesse listen først.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Husk også at kontakte os, hvis du fortsat vil være noteret på interesse listen efter de 4 uger.
Tilslutningsafgifter til vand, kloak og el er indeholdt købesummen. Tilslutningsstik er fremført til skel. Udgifter til rørføring på grunden påhviler køber.
Grunde oversigt
Udstykningsområde Nordre Markvej og Hvidtjørnevej






Vil du vide mere?
Kontakt vores grundsalgsteam og få svar på dine spørgsmål.
Vi vil gerne hjælpe med køb af grunde og rådgivning om købsprocessen.
Mangler du informationer om børnepasningsmulighederne, partnerjob eller fritidsaktiviteter, hjælper vi også gerne med det.
Er du på jagt efter en projektgrund eller en nedlagt institution, så kontakt os gerne.
Inge-Lene Ebdrup Jensen kan kontaktes på tlf. 24490639 eller ingj1@mariagerfjord.dk
KontaktFakta om udstykningen
- Inkl. vand
- Inkl. el
- Inkl. kloak
- Beliggenhed Valsgård
- Valsgård skole