Kommunal ejendom udbydes på pris og projekt i budrunde
Frederikshavn Kommune udbyder Nørregade 40A og Nørregade 50-52, Hørby, 9300 Sæby til salg i offentlig udbud.
Ejendommen udbydes uden mindstepris.
Købstilbud skal afleveres senest torsdag den 1. oktober, kl. 12.

Tryk her og få salgsmaterialet i printervenlig udgave:
Ejendomme kan ifølge lokalplanen anvendes til plejehjem med mulighed for opførsel af beskyttede/lette kollektive boliger samt sådanne private eller kommunale institutioner.
Ved bud skal tilbudsblanketten anvendes. Blanketten fås sammen med udbudsmaterialet. Købstilbuddet skal være ledsaget af materiale, der i tekst og evt. billeder beskriver tilbudsgivers projekt.
Har du spørgsmål, kontakt Center for Teknik og Miljø:
Rikke Søndergaard
Telefon 98 45 50 22
Gitte Nielsen
Telefon 98 45 50 21
Eller send en mail til grunde@frederikshavn.dk
Nørregade 40A og 50-52, Hørby, 9300 Sæby
Udbydes til salg uden mindstepris
Budfrist: 1. oktober 2026 kl. 12
Ønsker du en fremvisning af ejendommen, eller har du spørgsmål til salgsmaterialet, bedes du sende en mail til grunde@frederikshavn.dk.
Spørgsmål til salgsmaterialet skal sendes til grunde@frederikshavn.dk senest onsdag den 17. september.
1.1 Ejendomsdata
|
|
|
Beliggenhed |
|
|
Adresse | Nørregade 40A, Hørby, 9300 Sæby Nørregade 50, Hørby, 9300 Sæby
|
|
Matrikelnummer | 11 ab Den sydlige Del, Hørby 11 bc Den sydlige Del, Hørby |
|
|
|
|
Kommune | Frederikshavn |
|
|
|
|
Zonestatus | Ejendommen er beliggende i byzone |
|
|
|
|
Anvendelse |
|
|
Anvendelse, aktuel | Plejehjem |
|
|
|
|
Opført |
|
|
Opførelsesår | 1930 |
|
Om-/tilbygningsår | 1990 |
|
|
|
|
Energimærke | Nørregade 40A - Energiklasse C |
|
| Nørregade 50-52 – Energiklasse B |
|
|
|
|
Arealer |
|
|
Grundareal | 29.124 heraf vej vej 715 m2 |
|
Bebygget areal | 392 m2 |
|
Erhvervsareal | 183 m2 |
|
Boligareal | 404 m2 |
|
Etageareal i alt | 587 m2 |
|
Sekundære arealer | 187 m2 |
|
Arealerne baserer sig på oplysninger fra BBR, som er vedlagt. Køber er informeret om og accepterer, at der kan være uoverensstemmelser mellem de oplyste arealer og de faktiske forhold. Køber bør for kontrol af arealerne selv lade disse opmåle.
1.2 Beskrivelse af ejendommen
Ejendommen består af 2 bygninger, hvor Nørregade 40A er opført i 1930 og til-/ombygget i 1990 og fremstår med facader af røde mursten, trævinduer og tegltag. Ejendommen fordeler sig med 5 boligenheder på henholdsvis 50 m², 36 m², 68 m², 60 m² og 60 m². Nogle enheder er sammenlagt. Alle lejlighederne har et mindre værelse, køkken og toilet. Til ejendommen er der stor kælder med vaskerum, og kælderrum til opbevaring. Ejendommen opvarmes med fjernvarme.
Nørregade 50 er opført i 1990 og fremstår med facader af røde mursten, plastik vindue og eternittag. Ejendommen fordeler sig i 2 boligenheder i tæt lav på 65 m². Begge boligenheder har værelse, køkken og toilet. Til hver lejlighed er der udhus til opbevaring. Ejendommen opvarmes med fjernvarme.
1.3 Planforhold, herunder anvendelse
Ejendommen er omfattet af Lokalplan SAE.3.05.0 - Alderdomshjemmet i Hørby, og er beliggende i lokalplanens delområde A. Ifølge lokalplanen er området, hvor ejendommen ligger, udlagt til følgende anvendelse (nedenstående er et uddrag):
”Område A må kun anvendes til offentlige formål (plejehjem) herunder også beskyttede/lettere kollektive boliger i forbindelse med plejehjemmet.”
Spørgsmål om planforhold, herunder anvendelse skal ske skriftligt, som beskrevet i afsnit 6.
Frederikshavn Kommune har ved dette salg ikke taget stilling til købers anvendelse af ejendommen. Det er købers ansvar at sikre, at købers planer for ejendommens anvendelse kan godkendes.
Ejendommen er desuden omfattet følgende kommuneplanrammer:
- Kommuneplan SAE.O.08.65
- Kommuneplan SAE.R.08.01
1.3.1 Nyt plangrundlag
Det er købers ansvar at undersøge, om købers projekt kræver ændret plangrundlag.
Såfremt købers projekt kræver et ændret plangrundlag, skal køber medvirke til tilvejebringelse af et sådant.
Køber skal da indlevere et professionelt og gennemarbejdet planforslag til Frederikshavn Kommu-ne. Der aftales herefter nærmere om tidsplan og proces med Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø. Udgifter forbundet med dette er kommunen uvedkommende.
Det er købers risiko, om der kan tilvejebringes et plangrundlag for det påtænkte projekt.
1.4 Ejendommens bestanddele og tilbehør
Ejendommen sælges med den på grunden værende bebyggelse med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, støbegods og varmeanlæg, alle slags ledninger og installationer, herunder i det omfang det er installeret, faste lamper og fast badeværelsesudstyr, hegn, træer, planter og alt ejendommens rette tilliggende og tilhørende alt som besigtiget og antaget af køber.
1.5 Inventar og løsøre
Ejendommen overtages med det løsøre og inventar, som måtte befinde sig på ejendommen på overtagelsesdagen.
Sælger kan ikke garantere, at det løsøre og inventar, der er vist på fotos eller omtalt i salgsmaterialet, fortsat er til stede ved overtagelsen.
Eventuelt tilbageværende løsøre, inventar m.v. overdrages vederlagsfrit på overtagelsesdagen. Sælger påtager sig derudover ingen garanti for løsøre og/eller inventar.
1.6 Bygningens tilstand og energimærke
Køber en inden underskrift af købsaftalen opfordret til at gennemgå ejendommen sammen med en byggesagkyndig.
Ejendommen er omfattet af Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Nørregade 40A har energimærke C og Nørregade 50-52 har energimærke B. Energimærkerne er vedlagt som bilag.
1.7 Sælgers ansvarsfraskrivelse
Køber erhverver ejendommen som professionel ejendomsinvestor. Ejendommen overtages af køber som beset og i dén stand, hvori den er og forefindes på tidspunktet for købsaftalens underskrift, dog med hensyntagen til forringelse som følge af almindeligt slid og ælde i perioden indtil overtagelsesdagen.
Køber er gjort opmærksom på og har accepteret, at det er en udtrykkelig betingelse fra sælgers side, at køber ikke kan hæve købet, kræve erstatning eller forholdsmæssigt afslag i anledning af fejl og mangler eller andre forhold vedrørende ejendommen. For eksempel i forhold til dennes arealer, bygninger, installationer, ledninger med videre, hvad enten disse befinder sig over eller under jord, udvendigt eller indvendigt i ejendommen samt sælgers hidtidige anvendelse af ejendommen eller købers påtænkte brug heraf således, at denne ansvarsfraskrivelse gælder både skjulte og ikke skjulte fejl og mangler m.v.
Sælger har opfordret køber til selv at foretage en omhyggelig undersøgelse af alle for køber relevante forhold vedrørende ejendommen, således køber – gennem de af køber selv foranstaltede og bekostede undersøgelser - har modtaget eller dog haft lejlighed til at modtage enhver af køber ønskes oplysning om ejendommen og dennes fysiske stand og retlige forhold.
Køber erklærer at have modtaget ovennævnte opfordring og selv at have foretaget alle de undersøgelser, køber har fundet anledning til.
Sælger opfordrer køber til at drøfte ansvarsfraskrivelsen med dennes advokat inden underskrift.
Sælger garanterer ikke for, at den installerede elevator fungerer, og ansvarsfraskrivelsen i dette punkt gælder også for denne.
1.8 Tekniske installationer
De på ejendommen værende tekniske installationer m.v. overtages som beset, og som de er og forefindes.
1.8.1 Vand, el og varme
Afløbsforhold: | Afløb til offentlig kloak |
Vand: | Alment vandforsyningsanlæg, Frederikshavn Forsyning |
El: | Administrations Service Fyn |
Varme: | Opvarmning sker ved fjernvarme, Hørby Varmeværk
|
1.8.2 Alarmsystem/adk
Ejendommens alarmsystem/adk medfølger ikke i handlen. Der kan forefindes installationer som ledninger og detektorer relateret til alarmsystemet, som overtages af køber.
1.9 Vejadgang
Ejendommen er beliggende til offentlig og privat fællesvej.
1.10 Fredning
Der påhviler fredningsstatus og/eller bevaringsværdi på Nørregade 40A, Hørby, 9300 Sæby. Ejennen har en bevaringsværdi 3.
1.11 Skovbyggelinje
Der er skovbyggelinje på en del af arealet. Se skovbyggelinjen på vedlagte kortbilag.
1.12 Drikkevandsinteresser
Ejendommen er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser og i et følsomt indvindingsområde.
1.13 Lejeforhold
Køber overtager ejendommen fri for lejemål og andre brugsrettigheder.
1.14 Offentlig vurdering
Ejendomsværdien er 3.650.000 kr. pr. 1. oktober 2020, heraf grundværdi 273.600 kr.
1.15 Servitutter
Der henvises til ejendommens blad i tingbogen.
- Nr. 1 lyst d. 30.10.1985 lbnr. 933171-79 Tillægstekst Lokalplan nr. 305.0 Filnavn: 79_Y_507
- Nr. 2 lyst d. 28.03.2006 lbnr. 4687-79 Tillægstekst Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. vedr 26a Filnavn: 79_Z_496
- Nr. 3 lyst d. 30.03.2009 lbnr. 3057-79 Tillægstekst Dok for kabelrør mv. Filnavn: 79_T_378
- Nr. 4 lyst d. 15.12.2022 lbnr. 1014491453 – deklaration om vejret - Filnavn: 920db035-cc81-4721-bf70-8057c9b044f9
Køber skal gøre sig bekendt med de servitutter, der påhviler ejendommen og respekterer disse, idet omfang de påhviler ejendommen.
1.16 Tinglysning af servitutter
Bestemmelsen om kommunens tilbagekøbsret nævnt i punkt 7.1 tinglyses ikke, men bestemmelsen i punkt 7.2 om hegn skal tinglyses.
1.16.1 Ledninger
Køber accepterer, at der eventuelt tinglyses eksisterende ledninger.
Generelle betingelser af 1. maj 2025 for kommunens salg af fast ejendom gælder. Betingelserne finder du på hjemmesiden under salgsmaterialet. Betingelserne gælder i det omfang, de ikke er i strid med salgsmaterialet, der gælder forud for de generelle betingelser.
2.1. Bundforhold og forurening
Betingelsernes stk. 2 om bundforhold gælder ikke i handlen, da der er tale om en bebygget ejendom og ikke en byggegrund.
Ifølge attest fra Region Nordjylland foreligger der ingen oplysninger om jordforurening på ejendommen.
Ejendommen er beliggende i byzone og kan være områdeklassificeret som lettere forurenet. Lettere forurening er forurening, som ligger over et defineret mindstekriterium, men under kriterierne for kortlægning som forurenet.
Betingelsernes stk. 3 om forurening gælder ikke i handlen. Ejendommen sælges med fuld ansvarsfraskrivelse for jordbunds- og miljørisici. Køber opfordres til forinden budafgivelse at foretage en miljømæssig due diligence samt søge teknisk rådgivning med henblik på vurdering af miljømæssige risici.
3.1 Ejendomsskat
Det skal bemærkes, at der for tiden ikke opkræves ejendomsskat, idet ejendommen er kommunalt ejet og fritaget for ejendomsskat. Efter salget vil der blive beregnet og opkrævet ejendomsskat på normal vis med virkning fra overtagelsesdagen.
3.2 Forsikringer
Køber opfordres til selv at indhente forsikringstilbud forinden indgåelse af købsaftalen.
Der er ikke særskilt brandforsikring på ejendommen, da kommunens ejendomme er fællesforsikret. Køber skal selv tegne ny forsikring i forbindelse med overtagelse af ejendommen, og køber meddeler efterfølgende Frederikshavn Kommune, hvilket forsikringsselskab, som overtager forsikringen.
Ejendommen udbydes uden mindstepris.
Ejendommen udbydes på projekt og pris. Læs mere nedenfor.
Arealet udbydes efter bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme. De generelle betingelser gælder i det omfang, de ikke er i strid med udbudsmaterialet, der gælder forud for de generelle betingelser.
4.1 Sådan afgives købstilbud
Købstilbud skal afleveres senest onsdag den 1. oktober 2025, kl. 12.
Tilbudsgivere skal aflevere følgende:
· Tilbudsblanket
· Beskrivelse af projektet med ønsket anvendelse
· Skriftlig erklæring fra tilbudsgivers pengeinstitut om, at budsummen er til rådighed
På tilbudsblanketten skal tilbudsgiver angive en købesum inklusive moms. Købstilbuddet skal være et præcist beløb og uden forbehold. Købstilbud, der indeholder forbehold eller en kontantpris på andre vilkår end anført i dette salgsmateriale, kan sælger vælge at forkaste som ukonditionsmæssige.
4.2 Aflevering af købstilbud
Købstilbud skal sendes pr. mail til grunde@frederikshavn.dk eller afleveres i en lukket kuvert mærket: ”Købstilbud Nørregade 40A og Nørregade 50-52 – må ikke åbnes” til Frederikshavn Kommune, Rådhuset, Receptionen, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn.
Der er ikke adgang til at overvære åbning af købstilbud, og indtil salg har fundet sted, er købstilbud fortrolige.
Det er tilbudsgivers ansvar, at købstilbud kommer frem rettidigt.
4.3 Valg af køber
Sælger vil ved udvælgelse af køber lægge vægt på, hvem der afgiver det højeste købstilbud. Der vil også blive lagt vægt på projektet.
Modtager sælger flere enslydende købstilbud lig med eller over den udbudte pris, kan sælger vælge at søge overbud blandt tilbudsgiverne. Modtages købstilbud efter budfristens udløb, der er væsentligt over eller bedre end de øvrige indkomne købstilbud, skal sælger tage hensyn til disse.
Ejendommen sælges med forbehold for byrådets godkendelse. Sælger vil snarest muligt efter udbudsfristens udløb fremlægge købstilbud for byrådet til endelig afgørelse om salg.
Sælger er ikke forpligtet til at sælge ejendommen, men kan forkaste samtlige købstilbud.
4.4 Overtagelsesdato og betaling af købesum
Overtagelsesdatoen fastsættes til den 1. i måneden efter, at Frederikshavn Byråd har godkendt at ville sælge ejendommen til køber, eller efter nærmere aftale mellem parterne.
Købesummen betales kontant pr. overtagelsesdatoen. Købesummen ændres ikke uanset, om grundarealet er større eller mindre efter udstykning.
4.5 Overtagelse, aflevering og risikoovergang
Sælger afleverer ejendommen, herunder bygninger og udenomsarealer, senest på overtagelsesdagen kl. 12.00. Sælger afleverer samtidig samtlige nøgler, eventuelt løst inventar m.m. i det omfang og den stand, disse forefindes. Køber afholder alle udgifter til vand, varme og el, herunder både forbrug og faste udgifter til forsyningsselskaberne fra disponeringsdagen, hvis denne er tidligere end overtagelsesdagen.
Køber overtager risikoen for ejendommen på overtagelsesdagen eller på dispositionsdagen, hvis denne er tidligere end overtagelsesdagen. Sælger vedligeholder ejendommen forsvarligt i enhver henseende indtil dispositionsdagen.
Inden køber disponerer over ejendommen, uanset om dette sker før eller på overtagelsesdagen, skal:
køber have betalt købesummen
køber have tegnet forsikring for det købte, som skal være trådt i kraft
sælger meddele måleraflæsning til respektive forsyningsvirksomheder og opsige abonnementer, der ikke skal overtages af køber
køber meddele rettidig tilflytning til de af køber ønskede forsyningsselskaber. I modsat fald vil køber få leveret forsyning fra de forsyningspligtige virksomheder
Overgang af risiko i øvrigt, overtagelse af vedligeholdelse samt aflæsning af forbrugsmålere m.v. sker pr. dispositionsdagen.
Ejendommen kan besigtiges efter nærmere aftale.
Alle henvendelser vedrørende ejendommen bedes rettet til:
Tilbudsgivere har mulighed for at stille spørgsmål til salgsmaterialet, herunder anmode om yderligere oplysninger. Spørgsmål skal sendes skriftligt til grunde@frederikshavn.dk senest onsdag den 17. september 2025.
Spørgsmål og svar vil i anonymiseret form blive offentliggjort på www.frederikshavn.dk. Eventuelle rettelser til salgsmaterialet vil tillige blive offentliggjort på hjemmesiden. Tilbudsgivere opfordres til løbende at holde sig orienteret på hjemmesiden.
Potentielle købere opfordres til at gennemgå dokumenter i Frederikshavn Kommunes arkiver, der findes via weblager.dk. Er der spørgsmål til dette, kan der sendes mail til tf@frederikshavn.dk.
Sælger fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle unøjagtigheder i materialet, herunder plantegninger, arealangivelser, tekniske installationer og lovgivningsmæssige forhold.
1. Kortbilag
2. Kortbilag – skovbyggelinje
3. Kommuneplanramme SAE.O.08.65
4. Kommuneplanramme SAE.R. 08.01
5. Lokalplan SAE.3.05.0
6. Ejendomsdatarapport
7. Bevaringsværdi
8. BBR
9. Energirapporter
10. Energimærker
11. Jordforureningsattester
12. Råstofplan
13. Vejforsyningskort
14. Tingbogsattest
15. Skattebillet
16. Ledningspakke
17. Generelle salgsbetingelser af 1. maj 2025
18. Udkast til købsaftale
19. Tilbudsblanket
4
Salgsbetingelserne gælder for salg af såvel bygninger som bebyggede og ubebyggede grunde/arealer. I det efterfølgende er anvendt betegnelsen ”ejendom” uanset, hvilken type der er tale om.
Salget sker i henhold til Bekendtgørelse 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af fast ejendom.
Indhold
- Ejendommen og købers overtagelse af denne
- Bundforhold
- Forurening
- Fortidsminder
- Renholdelse med mere af ubebygget ejendom
- Servitutter med videre
- Tinglysning af servitutter og tilbageskødning
- Kabler, rør, ledninger, dræn, rørlagte vandløb og grøfter
- Betalingsbetingelser
- Købers økonomiske forpligtelser udover købesummen
- Betingelser for handlens gennemførelse
- Omkostninger
- Øvrige forhold
Bilag 1: Definition af ekstrafundering
1. Ejendommen og købers overtagelse af denne
Ejendommen overtages af køber med alt rette tilhørende og tilliggende, herunder eventuelle hegn, beplantning med mere, som denne er beset af køber.
Ejendommen overdrages med de samme rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælger. Køber er bekendt med ejendommens skel. Kan køber ikke finde skelpæle, skal køber senest 14 dage efter overtagelsesdatoen meddele dette til sælger, som da vil sørge for, at skelpæle sættes. Køber kan ikke efterfølgende stille krav om dette, hvis nævnte frist er overskredet.
Ejendommen henligger for købers regning og risiko fra overtagelsesdatoen at regne. Overtagelsesdatoen er tillige skæringsdag for ejendommens indtægter og udgifter, herunder for skatter og afgifter.
2. Bundforhold
Sælger er ikke bekendt med forhold vedrørende jordbund eller forekomst af fortidsminder, herunder bygningsrester, forsyningsledninger og dræn, der ikke er i brug eller lignende, der ikke er nævnt i salgsmaterialet med bilag. Hvis der alligevel måtte forekomme skjulte rester af den tidligere anvendelse, har køber intet krav på erstatning fra sælger i den henseende. Sælger er uden ansvar for ejendommens bæreevne i forbindelse med byggeri. Jordbundsforhold har ikke været undersøgt, medmindre dette fremgår af salgsmaterialet for ejendommen.
Køber har ret til – og opfordres til – at gennemføre nødvendige jordbundsundersøgelser inden 4 uger efter købers underskrift af købsaftalen. Hvis jordbundsundersøgelserne dokumenterer, at der vil være udgifter til ekstrafundering (se bilag 1), der overstiger 20 % af købesummen, dog mindst 50.000 kr. inklusive moms, kan køber træde tilbage fra handlen, hvis dette ønskes på baggrund af jordbundsforholdene. I så fald har køber pligt til at aflevere ejendommen, som den var ved aftalens indgåelse.
Udgifter til ovenstående påhviler køber.
Hvis køber ikke inden fristens udløb har benyttet sig af sin ret til at træde tilbage fra handlen på grund af jordbundsforholdene, kan køber ikke senere gøre indsigelse gældende på grund af jordbundsforholdene.
3. Forurening
Sælger er ikke bekendt med forhold vedrørende forurening, der ikke er nævnt i salgsmaterialet med bilag, og som vil være væsentligt bebyrdende for køber. Jordforureningsloven indeholder en bestemmelse om, at al jord i byzone er klassificeret som lettere forurenet.
Sælger er ikke bekendt med, om der på ejendommen findes kemikalier eller andre forurenende stoffer, der kan medføre krav fra miljømyndighederne om foretagelse af afhjælpende foranstaltninger. Ejendommen er ikke registreret som affaldsdepot og heller ikke kortlagt efter lov om forurenet jord.
Sælger bærer ikke ansvaret for en eventuel senere konstateret forurening. Køber kan således ikke hæve handlen, rejse erstatningskrav eller kræve forholdsmæssigt afslag i købesummen, hvis det viser sig, at ejendommen er forurenet.
Køber har dog ret til at træde tilbage fra handlen senest 4 uger efter overtagelsesdatoen, hvis det viser sig, at det er et myndighedskrav, at der skal ske hel eller delvis oprensning til den efter gældende plangrundlag lovlige anvendelse af ejendommen. Ingen af parterne kan i den anledning rejse krav mod den anden part. Træder køber tilbage fra handlen, har køber pligt til at aflevere ejendommen, som den var ved aftalens indgåelse.
Tilbagekøbsprisen er den samme, som køber betalte for ejendommen og uden rentetillæg. Sælger godtgør betalte tilslutningsbidrag. Købers eventuelle udgifter til skatter, hegn, ledninger, udstykning, tinglysning med videre godtgøres ikke. En eventuel udgift til tilbageskødning afholdes af køber.
Ligger ejendommen i et område, der er klassificeret som lettere forurenet (områdeklassificeret), gælder købers ret til at træde tilbage fra handlen senest 4 uger efter overtagelsesdatoen ikke, hvis der kun er tale om lettere forurenet jord (områdeklassificeret).
4. Fortidsminder
Køber er underlagt en grundejers forpligtelser i henhold til Museumslovens §§ 23-29 om indhentelse af en udtalelse om risikoen for ødelæggelse af fortidsminder under byggeri.
Sælger har intet kendskab til fortidsminder eller andre arkæologiske forhold på ejendommen, medmindre dette er beskrevet i salgsmaterialet. Ejendommen overdrages således uden ansvar for sælger af nogen art vedrørende sådanne forhold.
5. Renholdelse med mere af ubebygget ejendom
Blandt andet med henblik på at begrænse gener for omkringboende erklærer køber sig indforstået med, så længe købers ejendom ikke er bebygget, at sikre mod sandflugt, holde den ryddelig og fri for ukrudt, ligesom eventuel græsbevoksning skal slås jævnligt.
6. Servitutter med videre
For så vidt angår servitutter med videre, henvises til ejendommens blad i tingbogen. Køber har som en del af salgsmaterialet fået udleveret udskrift af den elektroniske tingbog. Sælger påtager sig ikke ansvaret for rigtigheden af oplysningerne deri.
Køber skal respektere de servitutter, der påhviler ejendommen.
Sælger fraskriver sig ethvert ansvar for, at der måtte være utinglyste rettigheder og byrder for eksempel i form af vej-, færdsels- og hævdrettigheder og lignende, helt eller delvist over ejendommen, idet sælger i øvrigt ikke er bekendt hermed.
7. Tinglysning af servitutter og tilbageskødning
Følgende bestemmelser tinglyses servitutstiftende forud for pantegæld:
1)
”Så længe grunden ikke er bebygget, må den ikke sælges videre uden først at være tilbudt Frederikshavn Kommune.
Hvis en bebyggelse ikke er afsluttet inden 2 år fra overtagelsesdatoen, og køber ikke inden samme frist har afleveret færdigmelding til kommunen, har køber således pligt til at tilbyde og eventuelt tilbageskøde grunden til Frederikshavn Kommune.
I begge tilfælde til samme købesum, som køber har betalt for grunden, uden rentetillæg og uden godtgørelse for afholdte udgifter, herunder skatter, hegn, ledninger med videre. Køber skal desuden afholde Frederikshavn Kommunes omkostninger ved det oprindelige salg og ved tilbageskødningen. Frederikshavn Kommune vil desuden være berettiget til i tilbagekøbsprisen at modregne eventuelle udgifter, der måtte være nødvendige for at bringe grunden i en tilstand svarende til dennes tilstand ved købet.
Køberen har ret og, på kommunens begæring, pligt til for egen regning og inden for en af kommunen fastsat frist at fjerne eventuelle bygninger eller dele heraf.
Ved ubebygget stand forstås, at der på grunden ikke findes et færdigbygget hus, hvorpå der af ejeren er indgivet færdigmelding til Frederikshavn Kommune, og byggeriet er godkendt af Frederikshavn Kommune.
Hvad angår parcelhusgrunde, kan nærværende servitut aflyses, når byggeriet er fuldført, og der foreligger ibrugtagningstilladelse i de tilfælde, hvor en sådan kræves. Servitutten kan desuden aflyses, hvis en ubebygget grund er blevet tilbudt Frederikshavn Kommune, og kommunen ikke ønsker at købe grunden tilbage.
Hvad angår erhvervsgrunde, må dele af grunden ikke sælges videre i ubebygget stand uden, at køber først har tilbudt Frederikshavn Kommune at købe grunden tilbage. Ønsker kommunen ikke at købe tilbage på dette tidspunkt, kan servitutten aflyses på den del af grunden, der ønskes solgt. Servitutten kan aflyses i sin helhed, når en grund er bebygget og ikke kan udstykkes i yderligere grunde, der selvstændigt kan bebygges.
Påtaleberettiget er Frederikshavn Kommune.”
2)
Grænser ejendommen op til kommunale ejendomme, skal følgende servitut tinglyses.
”Hegning mod ejendomme tilhørende Frederikshavn Kommune påhviler alene ejendommen i de tilfælde, hvor ejeren ønsker hegning, eller hvor der ud fra den brug der gøres af ejendommen, rejses hjemlet krav om indhegning.
Udgiften til hegning og dets fremtidige vedligeholdelse påhviler alene ejendommen, herunder bekæmpelse af bevoksning langs hegnet på begge sider.
Påtaleberettiget er Frederikshavn Kommune.”
Følgende vilkår gælder, hvis sælger ønsker at købe en grund tilbage:
- Tilbagekøbsprisen er den samme, som køber betalte for grunden og uden rentetillæg
- Køber betaler sælgers afholdte udgifter ved handlen og tilbageskødningen
- Købers eventuelle udgifter til skatter, hegn, ledninger med videre godtgøres ikke
- Sælger godtgør betalte tilslutningsbidrag
- Sælger foretager et fradrag på 10 % af købesummen inden tilbagebetaling til køber
- Vilkårene gælder, uanset om byggefristen er udløbet eller ej
8. Kabler, rør, ledninger, dræn, rørlagte vandløb og grøfter
Sælger er ikke bekendt med forhold vedrørende kabler, rør, ledninger, dræn, rørlagte vandløb og grøfter, der ikke er nævnt i salgsmaterialet med bilag. Hvis der alligevel måtte forekomme sådanne, har køber intet krav mod sælger i den henseende.
Køber har ansvaret for, at alle rør, kabler og ledninger i græsrabatter, vejarealer med videre til forsyning med el, vand, varme, kloak, telefon og lignende ikke beskadiges i forbindelse med købers råden over ejendommen. Hvis disse beskadiges, afholder køber alle udgifter til udbedring.
Køber overtager dræn, vandløb og grøfter i den stand, de er og forefindes ved overtagelsen. Ren- og vedligeholdelse påhviler køber. Ændringer ved grøfternes placering og dimensioner skal godkendes af vandløbsmyndigheden.
Nødvendige omlægninger af detail- og hoveddræn og rørlagte vandløb udføres og betales af køber. Omlægningsprojekter skal godkendes af vandløbsmyndigheden.
Hvis køber ved byggearbejderne overskærer eksisterende, fungerende, gennemgående drænledninger eller rørlagte vandløb, skal disse atter forbindes (eventuelt ved omlægning uden om bygninger), alt efter nærmere aftale med kommunen.
9. Betalingsbetingelser
Ved afgivelse af købstilbud skal der vedlægges en skriftlig erklæring fra tilbudsgivers pengeinstitut om, at budsummen er til rådighed.
Købesummen betales kontant pr. overtagelsesdatoen. Ved forsinkelse med betalingen forrentes den kontante betaling fra overtagelsesdatoen, og til betaling sker, med en årlig rente svarende til rentelovens bestemmelser.
Ved manglende betaling betragtes købsaftalen som misligholdt, og sælger har ret til at annullere handlen.
Skal ejendommen udstykkes, reguleres købesummen i overensstemmelse med endelig arealfastsættelse efter udstykningens godkendelse.
10. Købers økonomiske forpligtelser udover købesummen
Udover købesummen betaler køber:
- Alle tilslutningsbidrag til forsyningsvirksomhederne svarende til de til enhver tid gældende takster, vedtægter eller lignende. Køber betaler bidragene pr. overtagelsesdatoen eller efter opkrævning fra forsyningsvirksomhederne.
- Alle forsyningsledninger fra anvist tilslutningssted. Tilslutningssted anvises af forsyningsselskaberne.
- Overkørsel over fortov, græsrabat eller lignende. Er der tale om overkørsel til offentlig vej, må en sådan kun anlægges af Frederikshavn Kommunes vejvæsen. Arbejdet udføres efter nærmere aftale mellem parterne. Er der tale om overkørsel til privat vej, skal køber anlægge overkørslen.
11. Betingelser for handlens gennemførelse
Skøde og servitutter om byggepligt og hegn udarbejdes og tinglyses af købers advokat. Køber forpligter sig til at underskrive skøde og servitutter og sende disse til sælger senest 4 uger efter, at køber har modtaget den underskrevne købsaftale fra sælger.
Skal der ske udstykning eller arealoverførsel, forpligter køber sig til at igangsætte den matrikulære sag senest 4 uger efter, at køber har modtaget den underskrevne købsaftale fra sælger.
Hvis skøde, servitutter eller den matrikulære sag er mangelfuld, eller det ikke foreligger til den ovennævnte frist, er sælger berettiget til, efter forudgående varsel på 8 dage, at iværksætte udarbejdelse for købers regning eller at annullere handlen og disponere frit over ejendommen uden nogen form for ansvar. I givet fald skal påløbne omkostninger betales af køber.
12. Omkostninger
Omkostninger ved udarbejdelse af dokumenter nævnt i punkt 11 samt tinglysning og eventuel senere aflysning af disse betales af køber. Derudover betaler hver part omkostninger til egen rådgiver.
Skal der ske udstykning eller arealoverførsel, betaler køber alle omkostninger herved.
Refusionsopgørelse udarbejdes og betales af køber.
13. Øvrige forhold
I øvrigt henvises til salgsmaterialet for ejendommen. Nærværende salgsbetingelser gælder i det omfang, der ikke i salgsmaterialet for den konkrete ejendom er nævnt andet. Er der uoverensstemmelse mellem salgsmaterialet og betingelserne, er det salgsmaterialet for ejendommen, der gælder.
Er der tale om salg af en ejendom til boligformål, har køber fortrydelsesret ifølge den til enhver tid gældende lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.
Køber betaler ejendomsskatter fra og med overtagelsesdatoen. Beløbet indgår i refusionsopgørelsen.
Kan grunden bebygges, må byggeri først påbegyndes, når byggetilladelse er udstedt. Køber er bekendt med, at byggetilladelse først kan udstedes, når købesummen for grunden er betalt.
Det er ikke tilladt for køber, dennes entreprenør, håndværker eller lignende at anvende ubebyggede nabogrunde, veje eller fællesarealer til opbevaring af byggematerialer, jord eller lignende i forbindelse med byggeri. Konstaterer sælger, at køber har anvendt ovenstående, vil eventuelle skader blive udbedret for købers regning.
Bilag 1: Definition af ekstrafundering
Normal fundering er defineret ved, at overside af bæredygtige jordlag (OSBL) under fundamenter er beliggende maksimalt 0,9 m under terræn og bæredygtigt afrømningsniveau (AFRN) for terrændæk er beliggende maksimalt 0,5 m under terræn. Dybder er i forhold til eksisterende terræn på købstidspunktet inden eventuel terrænregulering. Hvis bæredygtige jordlag er beliggende dybere end førnævnte dybder, er der tale om ekstrafundering.
Nedenstående eksempler er ikke udtømmende.
Eksempler på ekstrafundering:
- Dyb fundering (fundamenter føres mere end 0,9 m under terræn til OSBL)
- Sandpude (uegnet fyldjord erstattes med sundt komprimeret sandfyld inden udførelse af terrændæk og fundamenter)
- Brøndfundering (punktvise borede dybe fundamenter, der bærer bygningens gulve og fundamentsbjælker)
- Pilotering (nedrammede betonpæle, der bærer bygningens gulve og fundamentsbjælker)
Eksempler på arbejdsydelser, der ikke betragtes som ekstrafundering:
- Udarbejdelse af geoteknisk undersøgelsesrapport og geoteknisk inspektion af udgravning.
- Udgravning og tilfyldning i forbindelse med udjævning af eksisterende planum ved kuperet terræn (terrænregulering).
- Dybe fundamenter, som følge af nære og dybt beliggende nabokonstruktioner eller ledninger i jord.
- Dræning (omfangsdræn og stikdræn).
- Funderingsarbejder for udvendige ledninger, belægninger, garager, carporte og lignende uanset bæredygtighed af jordlag.
Eksempler på arbejdsydelser, der betragtes som ekstrafundering:
- Ekstra udgravning (fra 0,9 m under terræn til OSBL for fundamenter og fra 0,5 m under terræn til AFRN under gulve).
- Bortkørsel af ekstra opgravet jord. Deponeringsudgifter for den ekstra opgravede jord svarende til at jorden i byzone er lettere forurenet. Ved forekomst af forurenet jord gælder bestemmelserne i punkt 3 ligeledes for den ekstra opgravede jordmængde.
- Ekstra omkostninger til materialer og til udførelse af konstruktioner direkte afledt af ekstrafunderingen (selvbærende gulvkonstruktioner og fundamentsbjælker med armeringsmængder udover 0,2 % af betontværsnittet i gulve henholdsvis i top og i bund af fundamenter).
- Indbygning af sandpude.
- Boring af brøndfundamenter.
- Pilotering (pæle, anstilling og afrigning af rambuk, ramning og kapning af pæle, evt. nødvendige supplerende jordbundsundersøgelser).
- Rådgiverhonorar i forbindelse med dimensionering af ekstrafundering.