Søhesten, Hals
Søhesten ligger i den nordlige del af Hals.
Hals er en populær bade- og lystsejlerby, kendt fra sine Torvedage, hvor byen omdannes til en stemningsfyldt markedsplads i sommerhalvåret. Hals har et rigt udbud af butikker, en charmerende havn og en fin, børnevenlig badestrand lige nord for byen.
I sommerhalvåret emmer byen af liv fra de mange turister, der tiltrækkes af byens charme. Søhesten ligger i byens rolige del, men i gåafstand til butiksområdet og havnen i Hals.
Der er ikke byggepligt på grundene.
Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb.
Købstilbud modtages, indtil der er indgået aftale om salg.
Grundene sælges på grundlag af indkomne acceptable købstilbud.
Kontaktoplysninger
For yderligere oplysninger om arealet, kan I kontakte: Lene Morthensen på
tlf.: 25202346 eller mail: lene.morthensen@aalborg.dk.

2016-069479-28
20. januar 2026
Beskrivelse
Aalborg Kommune sælger nu fire byggegrunde beliggende på Søhesten i den vestlige del af Hals by. Grundene er omfattet af lokalplan 5.40 ”Område til boligformål nordvest for Hals”.
Grundene er vist på salgsridset (bilag 1) og har følgende størrelser:
- Søhesten 3B, matr. nr. 61ad, Hals By, Hals - areal 896 m2
- Søhesten 5, matr. nr. 61ae, Hals By, Hals - areal 1.128 m2, heraf vej 105 m2
- Søhesten 7, matr. nr. 61ag, Hals By, Hals - areal 1.240 m2
- Søhesten 9, matr. nr. 61ac, Hals By, Hals - areal 762 m2
Salgsvilkårene er vedlagt tingbogsattester for grundene (bilag 2).
Grundene sælges med de samme rettigheder og forpligtelser, hvormed de har tilhørt sælgeren, herunder eventuelle rettigheder og forpligtelser over for grundejerforening og forsyningsselskaber.
Salget er betinget af Geodatastyrelsens godkendelse af udstykning af grundarealerne som selvstændig ejendomme.
De 4 grunde er ikke selvstændigt vurderet. Vurderingsansættelsen vil finde sted efter endt udstykning
Planforhold
Parcellerne skal bebygges og benyttes i overensstemmelse med lokalplan nr. 5.40 Område til boligformål nordvest for Hals, delområde A. Et eksemplar af lokalplan nr. 5.40 ”Område til boligformål nordvest for Hals” vedlægges som bilag 3. Sælger henviser til lokalplanen, som køber skal være bekendt med og respektere.
I henhold til lokalplanens § 3.1 må ejendommen kun anvendes til boligformål i form af helårsbeboelse.
Bebyggelsen skal opføres som åben-lav.
Lokalplanens § 6.1 fastsætter, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 25 for den enkelte ejendom i delområde A.
Endvidere fastsættes i lokalplanens § 6.2, at bygninger ikke må opføres med mere end 1½ etage og højere end 8,5 meter.
Der gøres i øvrigt særligt opmærksom på lokalplanens § 7.1- § 7.5 om krav til bebyggelsens ydre fremtræden.
Grundejerforening
Sælger henleder opmærksomheden på at der ifølge lokalplanens § 10.1-10.4 skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanens område.
Grundejerforeningen skal oprettes, når 50 % af de udstykkede grunde er solgt, eller når Byrådet kræver det. Grundejerforeningen skal forestå anlæg, drift og vedligeholdelse af fælles opholdsarealer og beplantningsbælter, og grundejerforeningen skal desuden forestå vedligeholdelse og renholdelse af stier i området.
Vejforhold
Grundene skal vejbetjenes fra den private fællesvej Søhesten. Lokalplanen indgår som bilag til salgsvilkårene (bilag 3).
Pris
Mindsteprisen for grundene er fastsat således:
- Søhesten 3B: 375.000 kr. pr. grund, inkl. moms.
- Søhesten 5: 400.000 kr. pr. grund, inkl. moms.
- Søhesten 7: 425.000 kr. pr. grund, inkl. moms.
- Søhesten 9: 350.000 kr. pr. grund, inkl. moms.
Hertil kommer udgifter til tilslutningsafgifter, som anført nedenfor. Købesummen indeholder grundens andel i byggemodning af området, herunder hører:
- anlæg af interne kloakker i området,
- stik til tilslutning til kloaksystemet,
- veje og stier med tilhørende belysning.
- anlæg af de nævnte boligtorve.
Færdiggørelse af vejbelægning og beplantning vil dog først ske, når bebyggelsen i hovedsagen er tilendebragt. Vejbelysningen opsættes i forbindelse det igangværende byggemodningsarbejde.
Grundene er i øvrigt byggemodnede til bebyggelse med énbolighuse og kan bebygges straks efter overtagelsen.
Salgsvilkår og overtagelse
Grundene sælges på grundlag af de indkomne acceptable tilbud.
Overtagelsesdagen fastsættes ved nærmere aftale.
Købstilbud modtages, indtil der er indgået aftale om salg. Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb.
Overtagelsesdagen fastsættes ved nærmere aftale. Sælger forudsætter, at køber overtager ejendommen snarest muligt efter Geodatastyrelsens godkendelse.
Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Der kan således ikke afgives tilbud med variable beløb som eksempelvis ”højeste bud + x kr.”.
Ved afgivelse af købstilbud skal du anvende selvbetjeningsløsningen "Indsend købstilbud på en grund/ejendom", som du finder under "Fold alle ud".
Grundene sælges enkeltvis for højeste bud over mindsteprisen. Tilbudsgivere kan således ikke forvente at kunne afgive bud mere end én gang.
Der kan kun afgives købstilbud på det antal grunde, tilbudsgiver ønsker at købe. Tilbudsgiver kan således ikke prioritere sine tilbud.
Hvis to eller flere tilbudsgivere har afgivet lige høje tilbud på den samme grund, vil kommunen søge at indhente overbud. Hvor et højeste bud ikke kan fremkaldes ved at indhente overbud, kan kommunen foretage lodtrækning mellem de bydende eller vælge frit mellem tilbuddene.
Aalborg Kommune er ikke forpligtet til at sælge ejendommene (til den udbudte mindstepris), men kan forkaste samtlige tilbud eller vælge frit imellem de afgivne tilbud eller søge at opnå overbud. Snarest efter tilbudsfristens udløb tager Aalborg Kommune stilling til de afgivne tilbud og meddeler foreløbig accept eller afslag eller søger at opnå overbud.
Købesummen skal betales kontant senest pr. overtagelsesdagen. Købesummen forrentes fra forfaldstidspunktet og indtil betaling sker med sædvanlig morarentesats, for tiden 9,75 % p.a.
Tilslutningsafgifter
Købesummen omfatter ikke intern byggemodning af grundene, herunder tilslutningsbidrag og udgifter forbundet med tilslutning, ledningsetablering og stik, idet samtlige udgifter af denne art skal betales af køber uden for købesummen.
Oplysninger om tilslutningsmuligheder og præcise tilslutningsafgifter fås ved henvendelse til de pågældende forsyningsselskaber.
Forsyningsledninger
Der ligger forsyningsledninger i vejen, men der er ikke ført stik ind på grundene nr. 5, 7 og 9.
Tilslutningsafgifter
Uden for købesummen betales tilslutningsafgifter i henhold til nedenstående. Alle beløb er inklusive moms med mindre andet er anført. Køber skal være opmærksom på at der kan komme udgifter ud over de nedenfor anført til nødvendige stikledninger på grunden samt sokkelgennemføring efter de på etableringstidspunktet gældende takster. Køber skal selv kontakte de respektive forsyningsselskaber herom.
El
Tilslutningsbidraget udgør p.t. 23.500,50 kr.
Tilslutningen gælder for installationer indtil 35 ampere.
Tilslutning til el aftales med Nord Energi Net A/S.
Betaling skal betales direkte til Aalborg Kommune i forbindelse med skødeskrivning.
Spørgsmål om tilslutning til el skal rettes til: Nord Energi Net A/S, Ørstedsvej 2, 9800 Hjørring
Vand
Tilslutningsbidraget udgør p.t. 15.625,00 kr.
Betaling skal ske direkte til Aalborg Kommune i forbindelse med skødeskrivning.
Spørgsmål om tilslutning til vand skal rettes til: Hals Vandværk, Degnelodden 21, 9370 Hals.
Varme
Tilslutningsbidraget udgør p.t. 25.500,00 kr.
Betaling skal ske direkte til Aalborg Kommune i forbindelse med skødeskrivning.
Køber skal herudover selv betale de nødvendige stikledninger på grunden samt sokkelgennemføring efter de på etableringstidspunktet gældende takster.
Spørgsmål om tilslutning til fjernvarme mv. skal rettes til: Hals Fjernvarme, Bygmestervej 9-11, 9370 Hals Tlf. 9825 2411
Kloak
Tilslutningsbidraget udgør p.t. 81.120,00 kr.
Betaling skal ske direkte til Aalborg Kommune i forbindelse med skødeskrivning.
Grundene er omfattet af Spildevandsplanen, og skal separatkloakeres.
Tilslutning til kloaksystemet skal ske efter nærmere aftale med Kloakforsyningen.
Køber skal selv afholde udgifterne ved tilslutning af kloak i.h.t. betalingsvedtægten.
Når ejendommene er tilsluttet kloakken, betales et vandafledningsbidrag pr. forbrugt m3. Beløbet reguleres årligt.
Stikledninger inden for grundgrænsen skal vedligeholdes af grundejer.
Spørgsmål om tilslutning til kloaksystemet skal rettes til: Aalborg Kloak A/S, Norbis Park 100, 9310 Vodskov.
Jordbundsforhold
Grundene sælges ubebyggede således, som de er og forefindes, inkl. evt. befæstelse, træer, beplantning m.v.
Der er ikke fra kommunens side foretaget undersøgelser af jordbundsforholdene, og sælger er derfor ikke bekendt med grundenes jordbundsforhold og bæreevne.
Der er udarbejdet geoteknisk rapport for arealerne beliggende øst for Søhesten, og sælger henviser køber til oplysningerne heri. Rapporten er vedlagt som bilag 4.
Søhesten 3B, matr. nr. 61ad, Hals By, Hals har tidligere været bebygget, hvorfor der skal tages forbehold for bygningsrester m.v. på grunden.
Køber bør gøre sig nærmere bekendt med jordbundsforholdene på den enkelte grund, og det anbefales grundkøber at gennemføre yderligere jordbundsundersøgelser, inden afgivelse af tilbud, og inden bebyggelse iværksættes.
Køberen kan ikke gøre noget ansvar gældende, såfremt jordbundsforholdene nødvendiggør ekstra fundering. Såfremt der viser sig væsentlige jordbundsmangler, udover hvad der må forventes efter de ovenfor beskrevne forhold, og den geotekniske rapport vil spørgsmålet om en eventuel økonomisk kompensation blive afgjort efter dansk rets almindelige regler om afslag for væsentlige mangler.
Der ydes ikke afslag i prisen for ekstraudgifter til fundering, med mindre jordbunden er væsentlig dårligere end forventeligt. Såfremt dette er tilfældet, vil spørgsmålet om kompensation blive afgjort efter dansk rets almindelige regler om afslag for væsentlige mangler.
OBS! Hvis du i forbindelse med et kommende byggeri konstaterer forhold, som du mener, kan berettige til et afslag, skal du straks kontakte kommunen. I modsat fald risikerer du at miste din ret til at kræve afslag.
Forurening
Sælger oplyser, at ejendommene ikke er kortlagt i henhold til Jordforureningsloven, eller med i Region Nordjyllands database over forurenede eller muligt forurenede ejendomme.
Ejendommene er endvidere ikke beliggende i et område klassificeret som lettere forurenet jord efter Jordforureningslovens §50a.
Sælger er i øvrigt ikke bekendt med ejendommenes forureningstilstand. Sælger fralægger sig ethvert ansvar for, at der på ejendommene kan være lettere forurenet jord, jf. Jordforureningslovens § 2, stk. 2 og bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord. Køber kan således ikke fremsætte krav i anledning af forekomster af lettere forurenet jord på ejendommene, herunder krav om forholdsmæssigt afslag eller erstatning. Køber kan endvidere ikke fremsætte krav som følge af udgifter forbundet med anmeldelse og dokumentation i forbindelse med jordflytning fra ejendommene, jfr. bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (BEK nr. 1479 af 12.12.2007).
Såfremt ejendommene mod forventning i øvrigt viser sig at være forurenet med andet end lettere forurenet jord, bør køber straks rette henvendelse herom til Aalborg Kommune som sælger. Såfremt der konstateres væsentlig forurening på ejendommene, betaler sælger efter forudgående skriftlig aftale herom forøgede opgravnings-, bortkørsels- og tilfyldningsudgifter og/eller eventuelle andre afværgeforanstaltninger, som er nødvendiggjort som følge heraf under hensyn til den forudsatte anvendelse.
Sælger fralægger sig dog ethvert ansvar for alle indirekte tab som følge af enhver forurening på ejendommene, herunder tab som følge af eventuel forsinkelse af byggeri på grund af iværksættelse af eventuel oprensning eller andre afværgeforanstaltninger før eller under byggeriets gennemførelse.
En sådan mulig risiko bør imødegås i forbindelse med udarbejdelse af projekt og udbudsmateriale for det forberedte byggeri.
Øvrige oplysninger
Grundene sælges i øvrigt, som de er og forefindes, uden noget ansvar for Aalborg Kommune.
Der tages forbehold for ændringer af de beskrevne forhold, herunder de angivne tilslutningsafgifter.
Omkostninger
Aalborg Kommune udfærdiger og ekspederer skøde. For denne ydelse betaler køber til sælger kr. 2.032,- inkl. moms. Derudover afholder køber tinglysningsafgiften. Afgiften er på kr. 1.850,- + 0,6% af købesummen (oprundet til nærmeste hundrede).
Udgiften opkræves af sælger samtidig med opkrævning af købesummen.
Købere, som ønsker advokatbistand, må selv afholde samtlige udgifter hertil.
Købstilbud
Vil du købe en grund, skal bud indsendes til Aalborg Kommune via selvbetjeningsløsningen ”Indsend købstilbud på en grund/ejendom”, som du finder på Aalborg Kommunes grundsalgshjemmeside under ”Fold alle ud”.
Når der afgives købstilbud, vil du/I modtage en kvitteringsmail på dit/jeres købstilbud i din/jeres e-boks. Hvis kvitteringsmail ikke modtages, er afgivelse af købstilbud ikke foretaget korrekt.
Vær opmærksom på at undervejs i afgivelse af købstilbuddet, skal du/I indtaste MitID flere gange.
Aalborg Kommune modtager kun købstilbud gennem selvbetjeningsløsningen. Købstilbud indsendt til Aalborg Kommune pr. brev eller mail tages ikke i betragtning.
Fortrydelsesret
Kan vi acceptere dit tilbud, fremsender vi en skriftlig accept til dig. Indtil dette tidspunkt kan du frit tilbagekalde dit tilbud.
Er ejendommen hovedsagelig bestemt til beboelse for køberen gælder en fortrydelsesret efter lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.
Fortrydelsesretten er beskrevet nedenfor under "Oplysning om fortrydelsesret".
Bilag 1 - Salgsrids
Bilag 2 - Tingbogsattest Søhesten 3B
Bilag 2 - Tingbogsattest Søhesten 5
Bilag 2 - Tingbogsattest Søhesten 7
Bilag 2 - Tingbogsattest Søhesten 9
Bilag 3 - Lokalplan 5-40
Bilag 4 - Jordbundsundersøgelse
Bekendtgørelsens bilag 1
Oplysning om fortrydelsesret
De kan træde tilbage fra (fortryde) en aftale om køb af fast ejendom, hvis De opfylder de betingelser, der fremgår af dette bilag. De nærmere regler om fortrydelsesretten findes i kapitel 2 i lov nr. 391 af 14. juni 1995 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og i bekendtgørelse nr. 950 af 8. december 1995 om oplysning om fortrydelsesret ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
1. Generelle betingelser
1.1. Fortrydelsesfristen
Hvis De vil fortryde Deres køb, skal De give sælgeren eller dennes repræsentant, f.eks. en ejendomsformidler, skriftlig underretning herom inden 6 hverdage. 6-dages fristen regnes fra den dag aftalen indgås, uanset om aftalen er betinget af et eller flere forhold. Ved beregning af fristen medregnes ikke lørdage, søndage, helligdage og grundlovsdag. Hvis aftalen indgås ved, at De accepterer et salgstilbud fra sælgeren, regnes fristen dog fra den dag, hvor De er blevet bekendt med sælgerens tilbud. Underretning om, at De vil fortryde købet, skal være kommet frem til sælgeren eller dennes repræsentant, f.eks. en ejendomsformidler, inden fristens udløb. 1.2. Betaling af godtgørelse til sælgeren Hvis De vil fortryde købet, skal De endvidere betale et beløb (godtgørelse) på 1 procent af den aftalte (nominelle) købesum til sælgeren. Dette beløb skal være betalt inden udløbet af 6-dages fristen. Hvis købsaftalen er indgået eller formidlet for sælgeren af en ejendomsformidler, kan denne modtage beløbet på sælgerens vegne. De skal dog ikke betale det nævnte beløb, hvis sælgeren har opført ejendommen med salg for øje, eller hvis sælgeren har solgt ejendommen som led i sit hovederhverv.
2. Andre betingelser
2.1. Hvis De har taget ejendommen i brug
Hvis De har taget ejendommen i brug, f.eks. ved at flytte ind eller lade håndværkere udføre arbejde på ejendommen, skal De inden 6-dages fristens udløb stille ejendommen til sælgerens disposition. Hvis De har foretaget fysiske indgreb, f.eks. håndværksmæssige ændringer, eller andre forandringer på ejendommen, skal De inden 6-dages fristens udløb tilbageføre ejendommen til væsentlig samme stand som før indgrebet eller forandringen. Hvis De eller andre, der har haft adgang til ejendommen i Deres interesse, har beskadiget eller forringet ejendommen på anden måde, skal De inden 6-dages fristens udløb udbedre forholdet, medmindre beskadigelsen eller forringelsen er hændelig.
2.2. Hvis købsaftalen er blevet tinglyst
Hvis købsaftalen er blevet tinglyst, skal De inden 6-dages fristens udløb sørge for, at aftalen kan blive aflyst igen. Hvis De selv har anmeldt skødet til tinglysning, skal De således fremsende begæring til tinglysningskontoret om at få aftalen aflyst. Hvis det er sælgeren, som har sørget for tinglysning af skødet, skal De foretage det fornødne til aflysning af aftalen, f.eks. kvittere skødet til aflysning.
Kontakt os endelig ved spørgsmål.
Du kan skrive sikkert til Aalborg Kommunes grundsalg via NemID
Aalborg Kommune beskytter dine data, når du skriver til kommunen via grundsalgssiden. Læs her hvordan.
For at afgive et købstilbud på en eller flere grunde i Aalborg kommune, skal du gennemføre denne selvbetjeningsløsning
Når der afgives købstilbud, vil du/I modtage en kvitteringsmail på dit/jeres købstilbud i din/jeres e-boks. Hvis kvitteringsmail ikke modtages, er afgivelse af købstilbud ikke foretaget korrekt.
Vær opmærksom på at undervejs i afgivelse af købstilbuddet, skal du/I indtaste MitID flere gange.