Om grundsalg

Thisted Kommune har altid attraktive bolig- og erhvervsgrunde til salg.

Vi har både boliggrunde i de største hovedbyer og i de mindre byzoner og lokalsamfund. Vær opmærksom på, at du her kun finder de grunde, som kommunen udbyder. Boliggrunde, der bliver udbudt privat, finder du hos enten ejendomsmæglerne eller grundejerne selv.

Hvis du vil afgive et bud, skal du benytte denne blanket. Du skal angive et fast beløb. Blanketten udfyldes og sendes til Thisted Kommune, Teknik og Erhverv, Kirkevej 9, 7760 Hurup eller pr. mail til teknisk@thisted.dk - angiv lukket købstilbud i emnefeltet eller på kuverten.

Thisted Kommune har retten til at forkaste alle modtagne købstilbud eller frit at vælge imellem dem.