Morsø Kommune har et varieret udbud af attraktive boliggrunde, fordelt over hele øen, og til fornuftige priser.

På dette grundsalgssite har vi samlet alle kommunale byggegrunde, og vi håber at du her kan finde en velegnet grund til at opfylde dine byggeplaner og drømme til dit nye hus.

Du kan se byggegrundenes beliggenhed på et kort. Du kan også finde relevante oplysninger, bl.a. priser, grundstørrelser og lokalplanernes byggekrav o. lign.

Vi opdaterer løbende siden i forhold til prisændringer, solgte og reserverede grunde.

Find din boliggrund - klik her.

Hvis du overvejer at etablere eller flytte din virksomhed, har vi et bredt udvalg af erhvervs- og industrigrunde til salg rundt omkring på øen.

Erhvervsgrunde udbydes uden fastsat mindstepris. Økonomiudvalget vurderer om modtagne tilbud kan accepteres, herunder om de opfylder lovkrav om at salg sker til markedspris.

Alt afhængig af virksomhedstypen er der velegnede muligheder ved indfaldsvejene til Nykøbing, nemlig ved Aabro Fald eller i området mellem Limfjordsvej og Nørrebro.

Erhvervsområdet ved Industrivej og Kærsminde i Erslev har en central placering ved A26 midt på øen. Der er også muligheder i Lødderup, Frøslev, Karby, Sejerslev, Vils og Øster Assels.

Find din erhvervsgrund - klik her.

Morsø Kommune udbyder jævnligt kommunale bygninger og grunde til salg.

Her finder du også nedrivningsgrunde, dvs. nedslidte boliger som kommunen har købt til nedrivning og efterfølgende videresalg af grundene.

Find aktuelle udbud - Klik her